Ved årets Krimimesse i Horsens giver DR Krimiklubben tre forfattertalenter chancen for at få deres tekst læst og coachet videre af tre erfarne forlagsredaktører. En af redaktørerne er Inger Kristensen fra Forlaget Klim.
Læs også Skarpe krimi-talenter søges
For Inger Kristensen er der stor lighed mellem, hvad der kendetegner en god krimi, og hvad der kendetegner en god roman generelt.
Inger Kristensen har arbejdet som redaktør på Klim siden 1984, og inden da på Modtryk fra 1979-1984. Hun har blandt andet arbejdet med Mich Vraa og Morten Hesseldahl, da de to skrev krimier sammen i 1990'erne, og lige nu arbejder hun mest med oversatte krimier, bl.a. Michael Connelly, Dennis Lehane, JamesEllroy og Ian Rankin. Også nye titler på vej fra svensk har hun været involveret i, blandt andet Stefan Spjuts 'Stallo', der kommer sidst på foråret, hvor den norske og danske forlægger har været aktivt involveret i redaktionsprocessen.
- Persontegning, plot, overblik, identifikationskraft, peger hun på som vigtige elementer i en velfungerende krimi. Og for hendes vedkommende kigger hun efter en række særlige træk i bestemt rækkefølge, når hun sidder med et manuskript i hånden.
- Først og fremmest fortællelyst og -evne. Dernæst sprog og stil, dernæst plot og persontegning, til sidst konstruktion og overblik, siger hun.
De første 10 sider er vigtige
Et af de elementer, som DR Krimiklubben gerne vil have aspirerende krimiforfattere til at indsende et bud på for at være med i forløbet på Krimimessen, er en åbningsscene. Og netop en krimis start er et vigtigt signal for en forlagsredaktør om, om man sidder med en god historie.
- Man ved det meget tidligt. Indenfor de første 10 sider. Kan forfatteren så holde tempo, stil og plot kørende bogen ud, så har man en god roman, siger Inger Kristensen.
- Kommer der desuden overraskelser, uforudsete vendinger i plottet, smarte decoys osv., er det bare endnu bedre.
Det må ikke fuse ud i umotiverede slagscener
Ud fra hendes erfaring er der nogle faldgruber, man som nystartet krimi-forfatter, kan være i fare for at dratte i, og som man helst skal styre uden om.
- Mange starter meget detaljeret ud i de første kapitler, men mister stringensen og overblikket, og fuser ud i nogle umotiverede slagscener eller shootouts. Andre har travlt med at vise ALT hvad de kan HELE tiden og fortælle ALT hvad de ved HELE tiden, siger Inger Kristensen
- Andre plagierer en stil, som de ikke helt mestrer - f.eks. politi- eller spionromanen. Mange tror ikke, der skal arbejdes litterært med en krimi, bare de kan fyre actionscener og rappe replikskifter af.
Derudover glemmer mange ganske enkelt at kassere og skrive om, siger hun, og råder til, at man som forfatter kender hele plottet i detaljer, FØR man går i gang med første side.
Hvis disse begynderfælder overvindes, er man kommet godt fra start. Og så må en krimi også meget gerne hæve sig op og give læseren noget ekstra, hvis den virkelig skal være velfungerende.
- De bedste krimier jeg har læst, har oset af charme, varme og humor oveni. De behøver ikke at være kolde og brutale, næsten tværtimod. De behøver heller ikke at ligne alle andre krimier. De må gerne have flere lag, være komplekse og vidende, siger Inger Kristensen.
Hvis du har en idé til en krimi, som du kunne tænke dig at få udviklet under Krimimessen, så læs mere om kriterierne og hvordan du deltager her. Der er deadline for indsendelse af tekstmateriale 25. februar 2013.
