Vidunderligt og helt pip

DR's Testlæsere har kastet sig over Mette Moestrups digtsamling 'DØ, LØGN, DØ' i anledning af Lilian Munk Rösing anbefaling tirsdag aften i Smagsdommerne. 'DØ, LØGN, DØ' behandler menneskelige relationer i et sprog, der er både sanseligt, humoristisk og filosofisk.

Mette Moestrup læser højt fra digtsamlingen 'DØ, LØGN, DØ', der er til debat både hos Smagsdommerne og DR's Testlæsere.

Adrian Lloyd Hughes lod tirsdag aften i Smagsdommerne litterat Lilian Munk Rösing anbefale et værk til de øvrige smagsdommere. Hendes valg faldt på Mette Moestrups 'DØ, LØGN, DØ', der udkom sidste forår.

Mens digtsamlingen blandt DR's Testlæsere på Litteratursiden.dk generelt får rosende ord med på vejen, herskede der blandt smagsdommerne stor uenighed om, hvorvidt digtene er vidunderlige eller helt pip.

Relationer set med sanserne

'DØ, LØGN, DØ' kredser om forholdet mellem mand og kvinde, mor og datter, krop og sprog og mellem du, jeg og den anden i et legende, råbende, hviskende og farverigt sprog, der både er sanseligt, humoristisk og filosofisk.

En testlæser ved navn lene bo beskriver på Litteratursiden.dk digtsamlingen som betragtninger af relationer mellem de to køn: "den vilde rusfyldte forelskelse, kærlighedens og forelskelsens død, den mekaniske erotik og det døde samliv."

'Der er power på sproget'

Lilian Munk Rösings med-smagsdommer retorikeren Barbara Stephensen er begejstret for Mette Moestrups sanselige sprog. Hun synes digtene giver krop til sproget og til ordene. Mette Moestrup giver ordene fylde.

På Littertursiden.dk er der blandt brugerne generelt enighed om, at Mette Moestrup behersker sproget flot. Brugeren Maria Lotz beskriver Moestrup digte med ordene: Der er power på sproget, og Moestrup bevæger sig ubesværet fra de mest platte bemærkninger og rim ("Mor sang ik om Pik"), over slangudtryk til aktuelle, historiske og naturvidenskabelige referencer.

Performativ stil

Men der er også kritik til Mette Moestrups stil på Litteratursiden.dk. Testlæser Margrethe Højlund oplever en træthed ved det hun kalder "den performative stil", hvor forfatterens opmærksomhed på sig selv og den rolle hun spiller i den sproglige afvikling af digtet bliver lidt for meget.

Men på trods af visse forbehold er Margrethe Højlund dog begejstret for Mette Moestrups musiske sprog.

Det er helt pip

Smagsdommer og redaktionschef på BT Simon Andersen har modsat Lilian Munk Rösing og Barbara Stephensen ikke nogen ros tilovers for 'DØ, LØGN, DØ'.

I hans øjne og ører er digtene det rene pip. Simon Andersen synes, at "det er rablerier, ordspil og børnepoesi der står og hopper oven i hinanden uden mål og mening."

Han lader sig ikke overbevise af Lilian Munk Rösings argumenter for, at strukturen gennem bogen er stramt komponeret. For ham er og bliver det helt pip fra ende til anden.

Kønspolitisk dagsorden

Flere af testlæserne har bidt mærke i Mette Moestrups interesse for kvindelighed. "Bogen smager af køn; som i kvindekønnet, som i væskerne kønnene imellem, som i væskerne forbeholdt kvinden." Sådan skriver testlæseren modgaard på Litteratursiden.dk.

Testlæseren Maria Lotz hæfter sig også ved, at Moestrup cirkler om kønstemaet. "Moestrup er feminist, og hun har en kønspolitisk dagsorden for sine digte. Det løber som en rød tråd gennem bogen, der slutter med god, gammeldags søstersolidaritet i moderne aftapning i afsnittet SORT TREKANT. En slags happening, hvor kvindefigurer samles i sorte trekanter."

Få testlæsernes vurdering af 'DØ, LØGN, DØ' og bland dig i debatten på Litteratursiden.dk

Hvis du vil have direkte besked næste gang der er mulighed for at blive testlæser, så tilmeld dig Testklubbens nyhedsbrev øverst til højre.

  • Print
  • Del artiklen: