Lise Egebergs monologer er lavet på litteraturfestivalen Litt Talk på Vallekilde Højskole i februar 2012.
Monolog baseret på interview med Kåre Bluitgen den 4. februar 2012
Tema: "Et afgørende øjeblik".
Er det risikoen værd?
Forlader mit hotelværelse
Vi må ikke gå ud
Det er for farligt alene
Men jeg må bare have luft
-
Jeg er i Afghanistan
Det er tidligt forår
de første træer er sprunget ud
solen skinner, det er lidt køligt
-
Jeg går rundt i byen
ser mig omkring
Det er hyggeligt
Møder tæppehandleren
her på den store gade med mange forretninger
vi hygger og taler hele eftermiddagen
-
Det er næsten 5 år siden den dag
hvor alting blev anderledes
Mit ønske var at vi kunne tale videre
mere i dybden
Stoppe med at bruge hellige skriftsteder eller
udtalelser fra religiøse profeter
til at stoppe svære diskussioner lige dér.
Vi kan ikke lade konfliktskyheden sejre
-
Der blev ragnarok
mange steder
og for nogle mennesker langt mere farligt
og livsændrende
end for mig
-
Folk kommer hen til mig
hilser, snakker
flest studerende og yngre mennesker
de synes det er spændende at jeg er der
Det er sjovt - folk er simpelthen så søde
- og nysgerrige på en rar måde
-
En afghansk politimand under oplæring
fortæller mig om sit syn på de tildækkede kvinder
Han er glad for fremskridtet
fortæller at han selv er forandret
Kvinder med burka - det er for meget!
Kvinder med tørklæde - det er godt
Han er stolt af sin nye holdning
-
Og jeg bliver så glad
Der skér forandring
langsomt måske - men den er i gang
-
Dem jeg møder er glade for Danmark - synes vores ytringsfrihed
er fantastisk
ønsker at få den selv
du ved rigtigt
og ikke bare på papiret
-
Pludselig stopper en bil
2 mænd med sort turban, bare fødder i sandaler og kjortler står ud
Som taget ud af en karrikaturtegning af talebanere
-
"Det ER talebanere", siger tæppehandleren
Jeg griner, arhh, hold nu op
Men han insisterer
det er taleban-uniformen, ingen tvivl
-
Talebanerne stirrer mig i øjnene
- ondt - og længe
Sveden kommer frem
fødderne trækkes lidt tilbage
og jeg gør mig usynlig
Skidt for mig hvis de henter "vennerne"
Klokken er pludselig blevet mange
og måske skal jeg alligevel snart skynde
mig tilbage til hotellet
-
Men -
al den sympati jeg ellers møder her
for Muhammed-tegningerne
for Danmark
for ytringsfriheden
Det er bestemt hele risikoen værd
Tiden er gået
Tiden er gået
Stormen har lagt sig
og PET-agenterne er taget hjem
-
Når jeg ser tilbage
intet at fortryde
Det ER fandme vigtigt
- stadigvæk
eller endnu mere
for tiderne skifter
og politikerne med
det er så vigtigt at være korrekt
så politisk helt korrekt
at selv Pippi Langstrømpe får en ny far
Sydhavskongen er det rigtige nu
for Negerkonge - ih, uha, nej, dét må man ikke mere!
-
for nogen kunne føle sig krænket
og det må man slet ikke
-
"Jeg føler mig krænket"
Det er det nye ultimative argument
som kan rydde ethvert argument
af bordet
-
Men hvad er så kunst -
og litteratur
Hvis ikke de må pille - stikke - sætte ting på spidsen?
Hvem fanden må så?
Eller krænker jeg nu igen
Hvem skal så fortælle kejseren, at hans bukser er væk?
-
Der SKAL stilles spørgsmål - pilles - stikkes - laves rav i den
ellers holder vi op med at tænke og reflektere
så bliver vi bare den brede motorvej
hvor alle går i samme retning
med hovedet mellem skuldrene
uden at lade blikket vandre
mens verden får lov at blive til et sted
hvor der er endnu mindre
plads til alle
- og de få
med de meget snævre briller
der kun ser verden i meget smalle skiver
bliver dem som bestemmer det meste
