Sikken voldsom trængsel og alarm

Som et lille barn studerer julens legstøjskataloger, studerede jeg bogmessens program.

Læste og satte kryds, læste igen og satte flere krydser, der skulle jo nødig være noget jeg gik glip af - og jeg ønskede mig mange, alt for mange ting, for nogen af den lå oven i hinanden eller lige efter hinanden, så det var desværre ikke alt der kunne lade sig gøre.

En kø så lang som en murstensroman
Men jeg ankom fuld af mod og godt humør lørdag formiddag. Op af trappen og til højre, og der blev jeg så mødt af en kø, som det ville tage en halv bog at komme igennem. Heldigvis vidste det sig, at jeg kunne gå ind gennem VIP-indgangen, så læsningen måtte vente.

Havde jeg syntes, at der var mange mennesker i køen på vej ind i Forum, så var det ingenting i forhold til det antal, der allerede opholdt sig inde i bygningen. Men der skal mere til at slå en elsker af bogmessen ud af kurs.

Så ned af trappen og i gang. Her blev man så mødt af de første flinke avissælgere,  og blev forsynet med dagens avis indeholdene et litteraturtillæg, som senere kan studeres i fred og ro. Men det er så også det sidste fred og ro man får. Der er stuvende fuldt af mennesker - alle mulige slags.

Busser fulde af jyder
Der er kommet busser fulde af jyder, som også vil være med til at opleve denne årligt tilbagevendende begivenhed. Jeg snakkede med et par stykker af dem under frokosten. Nogen var fra Esbjerg og andre var fra Horsens, og sidstnævnte inviterede os alle til krimimesse næste år i det gamle statsfængsel - og det er jo også en spændende litterær begivenhed omend mere specifik end denne.

Det er hyggeligt at snakke med mennesker, som alle på den ene eller anden måde er optaget af litteratur, og det viser bare at litteraturen binder sammen trods alle forskelligheder. Jeg møder også den 'omkringvandrende sokkestrikker' Ingeborg.  Hun strikker simpelthen mens hun går rundt på messen, hvilket jeg finder yderst imponerende. Hun fortæller art hun strikker omkring 186 sokker om året, så øvelsen har hun jo.

Ingen Limfjords-forfatter desværre
Nå men jeg begiver mig ind i menneskemylderet. Har bestemt mig for at se Hans Edvard Nørregaard-Nielsen og høre om det store bogprojekt om Limfjorden.

Da jeg kommer derhen, er det allerede stuvende fuldt. Det er umuligt at få en siddeplads, og alle ståpladserne er også næsten optaget, og vi venter alle spændt. Der går nærmest et skuffet sus gennem forsamlingen, da det bliver bekendtgjort, at Hans Edvard Nørregaard-Nielsen desværre er forhindret i at komme.

Skuffelsen tager dog af, for det er dog trods alt et spændende projekt - men det ville alligevel have været en oplevelse at se den, i alle henseender, store mand.

The worlds most famous Brødrene Price
Senere vil jeg også rigtig gerne se the worlds most famous Brødrene Price, men det er der også rigtig, rigtig mange andre det vil, så det bliver til en plads i periferien hvor det næsten er umuligt at høre hvad de siger, fordi lyden blander sig med lyden fra andre arrangementer og alle de snakkende tilbudsjægere.

Jeg forsøger at gå lidt rundt på messen for at snuse til atmosfæren, og få den helt ind under huden. Det sidste lykkedes til fulde, for det er ganske simpelt umuligt at bevæge sig rundt unden at at støde ind i andre.

Vi går mere eller mindre i gåsegang rundt i Forum, og stopper man op for at kigge på et af de gode tilbud, så kan man ikke være sikker på at komme ud derfra lige med det samme igen, og det er ikke kun fordi tilbudene ikke er til at slippe, men simpelthen fordi det er umuligt at dreje sig for alle de mennesker. Der bliver købt bøger i mængder som mangen en boghandler kun kan drømme om.

I orkanens øje med Jesper Wung-Sung
Jeg vil også gerne høre en af vores bedste ungdomsbogsforfattere, Jesper Wung-Sung. Heldigvis skal han fortælle på Dansklærerforeningens stand, og her er der lykkeligvis både siddeplads og kaffe på kanden. Lige hvad jeg trænger til! Det er som orkanens øje.

Jesper fortæller om novellegenren, og sammenligner den med en teeanger - midt mellem barn og voksen. Han læser også en af sine fremragende noveller, og jeg får mig en lille snak med han bagefter, for vi er trods alt barndomsvenner.

Vi ses i Bella Center
Jeg bruger resten af dagen på at lytte, se, købe, skubbe og blive skubbet og blive bombarderet med indtryk, så da dagen ender i Forum er jeg godt mør og træt.

Det var en god dag, men Forum er blevet for lille til den store begivenhed bogmessen har udviklet sig til. Så er det jo godt at vi næste år skal mødes i Bella Center. Vi ses!