Selma Lagerløf: 'Gösta Berlings Saga'
Svenske Selma Lagerlöf modtog i 1909 som den første kvinde nogensinde Nobelprisen i litteratur, og få år senere var hun den første kvinde der fik sæde i Det Svenske Akademi.
Hendes gennembrudsroman fra 1891 'Gösta Berlings Saga' er marts måneds bog i Klassikerklubben.
Den svenske forfatterinde er elsket af både børn og voksne, og fortællinger som 'Kejseren af Portugallien' og 'Nils Holgersens forunderlige rejse' har gjort hende berømt over det meste af verden.
De vigtigste bøger i hendes forfatterskab er i de senere år blevet nyoversat til dansk, og Selma Lagerlöf sælger stadig rigtig godt. Hun var en stor fortæller der behandlede tilværelsens store emner som kærlighed, selvbedrag, svigt og forsoning - med dybe rødder i en folkelig og mundtlig fortælletradition.
Selma Lagerlöf var oprindelig uddannet lærer og underviste da også på en pigeskole i Landskrona i ti år frem til 1895. Hun engagerede sig politisk, bl.a. i kampen for stemmeret til kvinder.
Da nazisterne kom til magten i Tyskland, hjalp hun mange tyske intellektuelle og kunstnere med at flygte.
Under Vinterkrigen mellem Rusland og Finland i 1939-1940 gav hun sin nobelprismedalje af guld væk for at kunne give Findland økonomisk støtte.
Om Gösta Berlings Saga
Selma Lagerlöfs debutroman er en kærlighedserklæring til det svenske Värmland, hvor Selma Lagerlöf stammer fra.
Omdrejningspunktet er herregården Ekeby, hvor majorinden hersker. Hun har givet husly til 12 kavalerer, hvor den yngste og livligste er den frafaldne og fordrukne præst Gösta Berling.
Kavalerernes eneste pligt er at skabe glæde omkring sig. Og det er de gode til. Der er fest og dans, drabelige bjørnejagter, kaneture og udflugter.
De går heller ikke af vejen for en enkelt bortførelse, når blot det tjener kærligheden og gør livet spændende.
Romanen beskriver et dramatisk år stykket sammen af sagn, minder og historier, som Selma Lagerlöf selv fik fortalt som barn.