Henrik Pontoppidan: 'Lykke-Per'

At flygte fra sine provinsrødder for at realisere sig selv i storbyen er ikke forbeholdt nutidens unge.

Nøjagtig samme trang er drivkraften for Peter Andreas Sidenius, hovedpersonen i Henrik Pontoppidans 'Lykke-Per'.

Han stammer fra en fattig, pietistisk præstefamilie i Jylland men i opgør med familine rejser han til København og erstatter det religiøse med det moderne praktiske, han vil nemlig studere til ingeniør.

Skildring af det moderne gennembrud
Samtidig møder han pigen Jacobe, som kommer fra en yderst velhavende jødisk familie, der repræsenterer helt andre værdier end dem, Per kommer fra. De bliver forlovet, men Per afbryder senere forbindelsen og rejser tilbage til Jylland.

Nøjagtig som nu er Pers projekt nemlig fyldt med modsætninger og tvivl, for hvor meget er vi alligevel forankret i det, vi kommer fra, og hvor stor er lykken på det forjættede andet sted egentlig?

Disse eksistentielle spørgsmål ligger under fortællingen, men først og fremmest er den en fornem skildring af 1800-tallet og de tanker og strømninger, der udgjorde det moderne gennembrud - fortalt via begivenhederne omkring Peter Andreas Sidenius, alias 'Lykke-Per'.

Om forfatteren
Henrik Pontoppidan er en af Danmarks største forfattere, og 'Lykke-Per' regnes for et af hans hovedværker.

Ligesom romanens hovedperson var han selv præstesøn og valgte i opposition til familien at studere til ingeniør. Og ligesom 'Lykke-Per' var han en rastløs sjæl, hvilket afspejles i hans bøger.

Henrik Pontoppidan modtog Nobelprisen i litteratur i 1917. 'Lykke-Per' er med på listen af værker i Kulturministeriets kanon over dansk litteratur.