Hermann Hesse: 'Steppeulven'
Harry Haller er i slutningen af 40'erne, da han indlogerer sig på to kvistværelser ved siden af romanens navnløse fortæller.
Fortælleren bliver hurtigt fascineret af nye nabo, der lever et isoleret liv med sine filosofiske tekster og nattelige vandreture. Udadtil er han anstændig og dannet, men bag den ensomme tænkers borgerlige ydre rører de dyriske drifter sig.
Ulv i menneskeklæder
Haller føler sig fremmed i verden og længes efter en kultur, der gør op med idéen om "personligheden", der gør at både ulven og mennesket - ånden og driften ikke kan sameksistere.
Han har tidligere mistet sin kone og sin akademiske position, og er nu endt i en dyb eksistentiel krise, hvor han har besluttet sig for at begå selvmord, den dag han fylder 50 år.
Alt dette fremgår af de optegnelser Harry Haller efterlader sig, da han pludselig en dag forsvinder sporløst.
Kun for forrykte
Harry reddes, måske, af mødet med den prostituerede Hermine, der lærer den ensomme ulv at danse, introducerer ham til stoffer og finder ham en elsker.
Og af en tekst som han på mystisk vis får stukket i hånden, om en mand med skæbne som er forbløffende lig hans egen: 'Traktat om Steppeulven - Ikke for alle, kun forrykte'.
Oprørsbibel
'Steppeulven' udkom første gang i 1927, og kom til at foregribe de tankestrømninger, som især formede de vestlige samfund i slut 1950'erne og 60'erne. Hesses roman fik i forbindelse med ungdomsoprøret i 1968 status som bibel.