preload loader
id top

Månedens klassikere

Oversigt over nuværende og tidligere månedens bøger i DR Klassikerklubben.

 
 

Kurt Vonnegut, Jr: 'Slagtehal fem eller børnekorstoget'

Anti-krigsromanen 'Slagtehal fem' af Kurt Vonnegut har lige siden den udkom i 1969 været genstand for polemik. Den er blevet forbudt på adskillige biblioteker og skoler i USA.

 

P. O. Enquist: 'Livlægens besøg'

I 'Livlægens besøg' levendegør P. O. Enquist den dramatiske fortælling om oplysningsmanden Struensee, der blev den sindssyge konge Christian d. 7.s fortrolige og dronningens elsker.

 

Paul Auster: 'Leviathan'

I Paul Austers roman 'Leviathan' fra 1992 blander virkelighed og fiktion sig på finurlig og foruroligende vis, og læseren drages ind i jagten på sandheden.

 

Herman Melville: 'Skibet og døden'

Herman Melville er især kendt for kæmperomanen 'Moby Dick', men hans senere og mindre omfangsrige værker rummer samme spændingsmættede handlinger og psykologiske indsigt. En af disse er 'Skibet og døden'.

 

Oscar Wilde: 'Dorian Grays billede'

Oscar Wilde var for vild til sin samtid og betalte en høj pris. Nu læser vi hans kontroversielle roman, 'Dorian Grays billede', om en gudeskøn mand, der sælger sin sjæl for skønhedens skyld.

 

Charlotte Brontë: 'Jane Eyre'

Charlotte Brontës hårdtprøvede men stærke kvindelige helt Jane Eyre er blevet en feministisk rollemodel i eftertiden. Men bogen er også fuld af gys og romantik.

 

Mikael Niemi: 'Populærmusik fra Vittula'

Mikael Niemis varme og humoristiske fortælling fra 1960'ernes udkants-Sverige, hvor de to venner Matti og Niila vokser op i takt med at velfærdssamfundet og rockmusikken bryder frem.

 

Sylvia Plath: 'Glasklokken'

En ambitiøs ung piges dybe depressioner og psykiske sammenbrud er omdrejningspunktet i den amerikanske digter Sylvia Plaths eneste og berømmede roman.

 

Dan Turèll: 'Vangede billeder'

'Vangede billeder' er et portræt af en by og en tid. Dan Turèll inviterer læseren med til sin barndomsby, en forstad til København, og hjem for en hel masse ærkeforskellige mennesketyper.

 

Carson McCullers: 'Balladen om den bedrøvelige café'

'Balladen om den bedrøvelige café' portrætterer den irrationelle kærlighed og dens altomvæltende kraft i det skæbnesvangre trakantsdrama mellem tre ikke helt almindelige mennesker i 1930'ernes Georgia.

 

Jean-Baptiste Molière: 'Misantropen'

Den menneskefjendske Alceste nægter at affinde sig med smiger og hykleri. Men i kærlighedens navn bliver idealerne udfordret, og det kommer til at koste ham dyrt.

 

Hermann Hesse: 'Steppeulven'

Hesses legendariske klassiker handler om en mand dybt splittet mellem ånd og drifter. En dag forsvinder han sporløst og efterlader sig kun sine optegnelser, der fortæller om et mystisk dokument og en prostitueret ved navn Hermine.

 

Janne Teller: 'Intet'

Janne Teller har formået at bringe sindene i kog med denne måneds klassiker. I udlandet har forældre ligefrem nægtet at lade deres børn læse bogen som del af skolepensum. Ikke desto mindre betegnes 'Intet' som en nyklassiker.

 

Herman Bang - 'Tine'

Under krigen i i Sønderjylland i 1864 forelsker den unge Tine sig i den gifte skovrider Henrik Berg. Men selv om lidenskaben forløses, får hendes kærlighed alvorlige konsekvenser.

 

Georges Perec - 'Ting'

'Ting' følger det unge par Jérôme og Sylvie i 1960ernes Paris, som mere og mere fanges op i materialismens fristelser. Vi læser romanen synkront med at Testklubben læser Nikolaj Zeuthens 'Verdensmestre', der er en moderne fortolkning af 'Ting'.

 

Jack Kerouac - 'Vejene'

Beatforfatterne fra 50erne var indbegrebet af jazz, stoffer og alternativ levevis. Her i februar er vi på tur over det amerikanske kontinent med Sal Paradise og Dean Moriarty i Jack Kerouacs 'Vejene', der blev beatgenerationens bibel og manifest.

 

Jørgen Frantz Jacobsen: 'Barbara'

Den unges Barbaras følelser er lige så voldsomme som det frådende hav, der omgiver de Færøske klippekyster. ’Barbara’ af Jørgen Frantz Jacobsen er denne månedens bog i Klassikerklubben.

 

Hjalmar Söderberg: 'Doktor Glas'

Da den Stockholmske læge ’Doktor Glas’ forelsker sig i en ung kvinde, øjner han samtidigt muligheden for at skaffe sig af med hendes langt ældre ægtemand.

 

Stefan Zweig: 'Skaknovelle'

Et parti skak udgør rammefortællingen i denne bog. Efterhånden som brikkerne rykkes rundt, beskrives de to duellanters vidt forskellige baggrunde, og et ellers uskyldigt spil skak udvikler sig langsomt til et psykologisk drama.

 

Villy Sørensen: 'Sære historier'

Villy Sørensen spillede en central rolle i modernismens indtog i dansk litteratur. Hans debutbog ’Sære historier’ indeholder en samling særprægede og absurde fortællinger, der den dag i dag forundrer og fascinerer.

 

Flannery O'Connor: 'En god mand er svær at finde'

Flannery O’Connor folder sin ’Southern gothic’-skrivestil ud i den klassiske novellesamling ‘En god mand er svær at finde’. En mosaik af barske fortællinger fra de amerikanske sydstater.

 

Henrik Pontoppidan: 'Lykke-Per'

I august læser vi Henrik Pontoppidans mesterlige historie om præstesønnen, der søger lykken i storbyen og samtidig bliver et billede på hele det moderne gennembrud.

 

Fjodor Dostojevskij: 'Idioten'

Dostojevskijs fyrst Mysjkin er en af de mest underfundige skikkelser i verdenslitteraturen, en idiot der om ikke fortæller livet, så viser os vores egne skyggesider.

 

Virginia Woolf: 'Til fyret'

Virginia Woolf er en af de mest betydningsfulde kvindeskikkelser i engelsk litteratur, og månedens klassiker er et hovedværk i hendes forfatterskab. 'Til fyret' er en historie om familieforhold og kvinderoller, krigens destruktivitet og kunstens skabelsespotentiale.

 

Patricia Highsmith: 'Tom Ripleys talent'

'Tom Ripleys talent' er en psykologisk thriller og en klassiker indenfor sin genre. Bogen handler om den unge Tom Ripley, der drager til Italien for at bruge sit blodige talent til at overtale en rig mands søn til at vende hjem.

 

R.L. Stevenson: 'Dr. Jekyll og Mr. Hyde'

April byder på den årlige Krimimesse i Horsens, og det har sat sit præg på månedens bøger i Klassikerklubben, som er to gedigne gysere. Den ene er den ultimative fortælling om den spaltede personlighed: 'Dr. Jekyll og Mr. Hyde'.

 

Selma Lagerløf: 'Gösta Berlings Saga'

Selma Lagerlöf var den første kvinde som modtog Nobelprisen i litteratur. Gennembrudsromanen 'Gösta Berlings Saga' er marts måneds klassiker.

 

Inger Christensen: 'Det'

Det er et af den danske lyrikhistories vigtigste værker, der er månedens bog i Klassikerklubben. Stramme sprogsystemer og passioneret lyrik mødes i et svimlende favntag i Inger Christensens digtsamling 'Det'.

 

Jennifer Lee Carrell: 'Shakespeares hemmelighed'

En ung forsker kommer på sporet af en hemmelighed, som for evigt vil ændre verdens syn på Shakespeare - og så går den vilde jagt.

 

William Shakespeare: 'Hamlet'

Shakespeares eviggyldige drama om den martrede danske prins på et vinterbidt Kronborg var månedens bog i december. Du kan stadig følge med i debatten på Litteratursiden.dk.

 

Albert Camus: 'Den fremmede'

Her er der virkelig basis for en god diskussion. Det er intet mindre end et af eksistentialismens litterære hovedværker, der er til debat i Klassikerklubben.

 

Richard Yates: 'Revolutionary Road'

November måneds bog er en ægte moderne, amerikansk klassiker med cocktails, kærlighed og kamp. Richard Yates' roman om et bohemeægtepar fanget i forstadsfængslet er en vedkommende fortælling og sproget er smerteligt smukt.

 

Fernando Pessoa: 'Alle kærlighedsbreve er latterlige'

'Alle kærlighedsbreve er latterlige' er en samling lange, reflekterende digte, skrevet af en digter med ikke bare én men talrige personligheder.

 

Lev Tolstoj: 'Anna Karenina'

Anna Karenina er en smuk, rigt gift kvinde der midt i kejsertidens Rusland havner i store konflikter, da hun forelsker sig lidenskabeligt i en anden mand.

 

Karen Blixen: 'Skæbne-anekdoter'

"Skæbne-anekdoter" udkom fire år inden Karen Blixens død i 1962 og er hendes sidste store samling af fortællinger.

 
Læseklubberne - vær med i klubben

DR Klassikerklubben - for dig der elsker klassikere

Tilmeld dig Klassikerklubben og få direkte besked om nye klubtilbud - forfattermøder, gratis lydbogspodcasts, månedens bøger, DR-indslag og særlige arrangementer

Nyhedsbrev

 
Litteratursiden debat
Bognyheder
 
 

Krimimessen i Horsens

Krimimessen 2012

Forfattersamtaler, billedgallerier, reportager. Genoplev Krimimessen 2012.

 

Shhh... hemmeligt

Hvad er din inderste hemmelighed? Hvad er andres?

 

Nota – Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder - har lanceret en læseklub om Danmark under besættelsen.

 

Skønlitteratur på P1

Bøger, cigaretskod og et elefantfoster i sprit

I dag skal det handle om samlinger. Men altså ikke om frimærker, viskelæder og klistermærker, men derimod kuriositetssamlinger, bogsamlinger og kærlighedssvangre samlinger.

 

Sproglaboratoriet

Dansk med perspektiv

På dansk 'ligger' huset på vejen. Det 'står' ikke, som på russisk. Det 'er' ikke, som på engelsk. Og det danske modersmål præger os mere end vi aner, mener Per Durst-Andersen.

 

Ordkraft på DR K

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Kultur > Læseklubber > Klassikerklubben > Maanedens_klassikere > Oversigt

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.