'Zulu' er stanken af benzin og brændt kød

Jeg havde for nogen tid siden en meget stor læseoplevelse med 'Zulu' af den franske forfatter Caryl Férey.

Bogen er blevet oversat til dansk takket være støtte fra Prins Joachims Fond. Det står at læse i efterskriftet på bogens sidste blad. Jeg var simpelthen på nippet til at springe ud i bilen og køre til Schackenborg for personligt at overbringe litteratkrammeren i slotshaven.

Jeg fandt bogen helt tilfældigt eller hvad den korrekte betegnelse nu er for at læse og efterfølgende lade sig inspirere af en anmeldelse på politiken.dk. Det gør jeg ikke med fast interval, men i dette tilfælde blev jeg grebet og bestilte straks bogen på biblioteket.

Meget langt fra Sveavägen
Jeg er en af den slags mennesker eller læsere, der er ved at være godt og grundigt træt af mord begået i en PH-lampes skær, på Sveavägen eller i det norske fjeld. Der er rigtig mange gode krimier inden for den skandinaviske krimitradition, men jeg må ærligt tilstå, at jeg knapt kan fordøje mere. Vel mest fordi genren fylder meget på markedet og de enkelte værker får mere og mere svært ved at differentiere sig fra hinanden.

'Zulu' er anderledes. Den handler om en politimand i Sydafrika, Cape Town, nærmere bestemt. Han er indfødt, såfremt man ikke må skrive 'sort' på dr.dk, og kommer mildest talt fra trange kår.

Jeg nægter at afsløre så meget som en flig af handlingen, men i overskrifter handler det om hans og kollegernes arbejde med opklaringen af et  mord på en ung hvid kvinde. Handlingen foregår i tiden op til Fodbold VM.

Den mørkeste side af Sydafrika
Det, der grundlæggende udgør forskellen mellem 'Zulu' og de fleste andre krimier jeg har læst, er at den er ægte, voldsom og intens, samtidig med at den virker foruroligende realistisk.

Hvor politiet i andre krimigenrer måske kan risikere at få lidt knubs i form af et par på hovedet undervejs i opklaringsarbejdet, er det som om den mørkeste side af Afrika og Sydafrika i særdeleshed gennemprygler hvert tilløb til at håbet kan titte frem, i efterforskningen såvel som i hovedpersonernes private liv. Beskrivelserne af personer, miljøer, landskaber og stemninger er præcise og flere af bogens passager kan jeg stadig komme i tvivl om, hvorvidt jeg har set som film eller "blot" læst.

Jeg læste for nogen tid siden Jakob Ejersbos Afrika-trilogi, og forråelsen af samfundet samt de på én gang im- og eksplicitte konflikter racerne imellem går på sin vis igen i Zulu.

Troværdige relationer
Et andet differentieringspunkt for 'Zulu' og det brede krimimarked er, at relationen politifolkene imellem virker troværdig.

Ofte virker det jo sådan lidt opstyltet at f.eks en sekretær med personlighedsspaltning, en indvandrer med mystisk fortid og en pensionsmoden politimand (genre provocateur) med hjemmet fyldt af sære eksistenser sådan bare -  i en asbestfyldt kælder - får samarbejdet til at swinge! Jeg følte som læser i sjælden grad med persongalleriet i 'Zulu', og deres indbyrdes relationer zigzaggede sig medrivende ud og ind i handlingen. De var et team, og jeg var på deres side.

Så af sted til boghandler eller bibliotek og få det hårde spark i ryggen direkte ind i første kapitels stank af benzin og brændt kød.

Skrevet af: Anne Mette B. Frederiksen