-Den kunne også have heddet 'Lille trold nummer tre'

Hvordan fik I ideen til bogen?

"Efter min mening skulle de hænges op i nosserne". Vi har alle hørt det, og selv følt vreden, når der fra tid til anden sker seksuelle overgreb mod børn. Selvtægten tager over fra retssamfundet, følelserne fortrænger logikken. Indtil vi får tænkt os lidt om. Derfra kom ideen.

Hvorfor hedder den 'Svinehunde'?

Bogens titel var i særklasse det emne, der blev diskuteret allermest med vores redaktør, og flere titler var i spil. Blandt andet 'Agenda' og 'Lille trold nummer tre'.

Paradoksalt nok havnede vi til sidst i den oprindelige titel, altså 'Svinehunde' - der jo gerne skulle markere en vis dobbeltbetydning, idet ordet (også) refererer til "den indre svinehund".

På engelsk kommer bogen i øvrigt til at hedde 'The Beast Within'. 

Hvorfor var det lige jer, der skulle skrive den bog?

Hmm, det er et godt spørgsmål (som man siger, når man ikke aner, hvad man skal svare).
Vi synes det er sjovt at skrive sammen, og så kom der altså 'Svinehunde' ud af det i første omgang.

Ligner I selv en eller flere af bogens karakterer?

Ikke direkte, det gør ingen. Vi udformer aldrig figurer, der er bygget over bestemte personer. Men vi lader os absolut inspirere af karaktertræk hos virkelige personer.

Eksempelvis er der noget Søren Hammer i Per Clausen, men der er også mange forskelle, så som at førstnævnte ikke pønser på at slå folk ihjel - i virkeligheden.

Hvad er det vigtigste menneskelige dilemma, som I gerne vil have jeres læsere til at tænke over?

I udgangspunktet skriver vi kriminalromaner for underholdningens skyld, og ikke specielt fordi vores læsere skal tænke over noget bestemt.

Når det er fastslået, skal det også nævnes, at vi i hver bog, vi skriver, har et tema. I 'Svinehunde' er temaet "selvtægt kontra retssamfund" (natur over for kultur) og i 'Alting har sin pris' er temaet slet og ret "gys".

Hvad var det sværeste ved at skrive bogen?

At balancere persongalleriet og holde bipersonerne nede.

I forhold til det første, synes vi ikke selv, at det er lykkedes hundrede procent. Et par af vores hovedpersoner ville vi gerne have gjort mere levende. Vi håber, at de næste bøger retter op på denne mangel. 

Med hensyn til bipersoner har det været lige modsat. Nogle af dem er vi blevet så glade for, at vi har opbygget et helt lille univers (for os selv) over dem. Det hygger vi os så med i de lange vinteraftener.

Hvordan forholder I jer til anmeldelserne?

Dobbelt. På den ene side er vi glade for de gode anmeldelser og kede af de dårlige. På den anden side er vi også en smule skuffede.

Vi havde (lidt naivt måske) forestillet os, at vi kunne bruge anmeldelser som et konstruktivt og kritisk springbræt til at blive bedre skribenter. Men dertil er de alt for forskellige. Det den ene anmelder kan lide, synes den anden ikke om og vice versa.

Selvom vi virkeligt har prøvet, kan vi ingen fællestræk uddrage. Hverken positive eller negative. Desværre. 

Hvad skal I skrive nu?

Vi skriver i øjeblikket på fjerde bog i serien om Konrad Simonsen og co. Vores arbejdstitel er 'Tomatfrøen', og den er valgt, fordi vi ved, at det kommer bogen med garanti ikke til at hedde. Så er tavlen blank, når vi engang skal diskutere en titel med Gyldendal.

Desuden er vi i gang med (forhåbentlig sidste) gennemskrivning af 'Alting har sin pris' - bog nummer to i serien. Planlagt udgivelse i starten af oktober 2010.

Hvad læser I selv for tiden?

Som socialdemokrater er yndlingslæsningen for øjeblikket opinionsmålingerne. Det er sådan cirka ti år siden, det sidst er sket, og kan hurtigt vende, så det gælder om at nyde dem, mens muligheden foreligger. 

I forhold til mere varig litteratur er vi meget forskellige.

Søren: Jeg læser i øjeblikket Ida Jessen, som jeg blev anbefalet af vores redaktør. Og det var en god anbefaling. Hold da op, hvor kan Ida Jessen bare skrive. Det er lige som musik en gang imellem. Eminent!

Lotte: Jeg læser lige nu Jussi Adler-Olsens bøger om afdeling Q. Rigtig spændende krimier hvor man sidder med hjertet oppe i halsen det meste af tiden. God underholdning og godt skrevet.

Hvilke andre forfattere kan I bedst lide?

Søren: Jeg kan bedst lide klassiske danske forfattere: Johannes V. Jensen, Karen Blixen, Martin Andersen Nexø, J. P. Jacobsen og naturligvis H. C. Andersen. Begrundelsen er sproget, som hos ovenstående efter min mening er bedre end langt de fleste moderne forfattere.

Lotte: Jeg har virkelig en bred vifte af forfattere, som jeg er glad for eksempelvis:
Karen Blixen, Ida Jessen, Liza Marklund, Sjöwall & Wahlöö. Forholdet mellem mennesker og hvad det kan føre med sig. Det er det, der optager mig.

'Svinehunde' er månedens bog i DR Krimiklubben i juni og juli