- Kimmie var fantastisk at være i hovedet på
Jussi Adler-Olsens 'Fasandræberne' fra 2008 var med i kapløbet om at blive 'Danskernes Yndlingskrimi 2000 - 2010'.
I bogen kunne danske og udenlandske krimi-læsere for anden gang følge vicekriminalkommissær Carl Mørcks opklaring af bestialske mordsager, denne gang med den sindsforvirrede posedame og tidligere jet-setter Kimmie i en central rolle.
- 'Fasandræberne' er en af bøgerne i serien om Carl Mørck og Afdeling Q. Hvorfor tror du, at det lige netop blev den fremfor en af de andre bøger i serien, der blev stemt med i forløbet om 'Danskernes Yndlingskrimi 2000-2010'?
Fasandræberne er naturligvis lige som alle mine øvrige romaner mit hjertebarn, og sådan bør det være. Ingen romaner skiller sig ud fra de andre, hverken negativt eller positivt, hvis man ellers har gjort sig umage undervejs.
Men jeg er da glad for, at 'Fasandræberne' nævnes i denne sammenhæng. En humoristisk, tidløs og forfærdelig grum fortælling, der p.t. ligger helt i top på de tyske bestsellerlister, ligesom den i 2009 lå i månedsvis helt i top i Danmark.
Måske takket været Kimmie, som vi alle sammen har mødt nogle gange gennem livet og som har kaldt på vores nysgerrighed og undren, men som vi aldrig kom ind under huden på.
- Hvad fik dig i gang med ligenetop den historie?
Som altid er det mange ting, der sætter en historie i gang. Gode locations, gode personer, der langsomt opbygges og formes, og i dette tilfælde også lagrede inspirationer fra film som 'A Clockwork Orange' og 'If'.
Kimmie har jeg personligt mødt i skikkelse af en posedame, der engang imellem kom og varmede sig i en butik, jeg ejede i min studietid. Et fuldstændigt tavst menneske med meget dybe hemmeligheder i de smukke øjne.
Jeg talte aldrig med hende, men lod hende i fred i hjørnet, indtil hun havde fået varmen og gik af sig selv. Men vi har smilet til hinanden, smil der sidder dybt i ens erindring.
- Hvorfor skulle det være en krimi/thriller?
Der ligger alle mulige forfatterskaber i en hvilken som helst forfatter. Valget kan somme tider være svært, men for mig er det vigtigste ved mit forfatterskab at have læsere, og det giver denne genre ofte.
Thrilleren giver forfatteren mulighed for at sætte en forbrydelse i et meget bredt politisk, historisk og sociologisk relief, og denne type fortælling tiltaler derfor også meget brede læsergrupper.
Thrilleren er livet i en nøddeskal. Det ene øjeblik tegner alt rosenrødt, og det næste braser alt sammen. Hvad kan være mere interessant at skrive om?
- Hvordan researchede du til bogen?
'Fasandræberne' omhandler samfundslag, der ikke er mig helt ubekendt, så den væsentligste research gik i dette tilfælde på locations og jagtfænomener.
Måske den enkleste af alle mine romaner i research-sammenhæng, men alligevel går der hurtigt 3-4 måneder med at researche sig frem til det punkt, hvor alt går op i en højere enhed og kan skildres korrekt.
- Hvad var det bedste ved at skrive 'Fasandræberne'?
Jeg elsker Assad og Carl, så de giver mig altid gode oplevelser, men det var dejligt at kunne introducere Rose for læserne. Hende har jeg længe gået og gemt på, så jeg frydede mig, da hun endelig stod på tæerne af Carl.
Kimmie var en fantastisk person at være i hovedet på nogle måneder, så det var nok min største udfordring. Hun kaldte på stor empati og samtidig stor afsky.
Hendes handlekraft kombineret med almindelig afmagt, hendes omsorg for sit døde barn og ondskab og kynisme over for andre peger på den altid tilstedeværende dualisme, som menneskeheden repræsenterer.
Jeg har set så mange som hende i mit liv, bl.a. på de sindssygehospitaler, hvor jeg boede som barn. Så jeg kender hende så godt.
- Hvilke reaktioner fik du, da bogen kom?
Så vidt jeg husker, så blev min e-mail-boks fyldt allerede et par dage efter udgivelsesdagen med svært tilfredse læsere. At den så røg ind på bestsellernes førsteplads, og blev der i månedsvis, talte sit eget sprog.
Jeg mærkede en generel tilfredshed og glæde over, at der nu rent faktisk var en ny serie etableret, og at det viste sig, at universet var holdbart. Og jeg selv blev meget, meget glad.
- Hvornår er en krimi særligt vellykket?
Når nattetimer stjæles af den, og når den lever i hukommelsen og samtalerne i dagtimerne. Når den læses med glæde mere en gang. Når den anbefales til alle, og når den huskes lang tid efter.
Ikke mange krimier/thrillere skiller sig ud fra andre. Men hvem glemmer 'Sjakalen', 'Shawshank redemption', 'Et kys før døden'?
Et originalt plot og stor respekt for læsernes viden og deres erfaring med at læse er en absolut forudsætning, synes jeg.
- Hvad er det sværeste ved at skrive en krimi/thriller?
Det allersværeste er at overholde grundreglerne for, hvornår suspense, cliffhangers og klipning i scenerne skal sættes ind.
Det er så fristende, når man har en interessant person eller et sublimt emne at blive for detaljeret og omstændelig. Men det går ikke, og sprogrytme og præcision er en forudsætning for om det, læseren skal have ud af læsningen, også er i overensstemmelse med det, du rent faktisk har skrevet.
Herudover at er det selvfølgelig både vigtigt og svært at holde fast i alle de røde tråde og gøre hver en tråd læseværdig og forståelig i sig selv. Ingen genre er sværere at skrive vellykket i end denne. Det skulle da lige være atomfysiske lærebøger.
- Ud over spænding, er der så andet, du gerne vil give dine læsere med dine bøger?
Jeg vil gerne give dem alt. Nye oplevelser, specielle plots, levende personer, flotte billeder, smil, gråd, latter og gys.
Men det skal ske i et drive, hvor de nødigt stopper deres læsning for at vegetere over den sidste side. Lykkes det, så er det som at give en dejlig, ønsket julegave med ti lag papir om.
- Hvad er dit bud på krimigenrens store succes lige nu?
Krimigenren har altid været succesfuld. Men den har haft mange udtryk. I gamle dage skelnede man nøjere mellem spændingsbøger som 'Navarones Kanoner', gysere som 'Dolores Clayborn', krimier som 'A.B.C. mordene', thrillers som 'Menneskejagt' o.s.v..
I dag er hele molevitten blandet sammen i en pærevælling under betegnelsen krimier. Så selvfølgelig er den polulær. Den rummer jo 80% af alle typer romaner.
- Hvilke krimier/thrillere har du selv haft særligt store læseoplevelser med?
Ingen krimi var bedre for mig at læse end Ira Levins 'Et kys for døden', den lærte jeg rigtig meget af i sin tid. Denne roman har vist mig, hvor betydningsfuldt det er at passe på sine synsvinkler. Et trick, der er meget tydeligt i 'Flaskepost fra P', hvor man aldrig får at vide, hvordan hovedpersonen ser ud, og hvad han rigtig hedder.