- Først var der to torsdage på en uge

- Din bog ’Dinosaurens fjer’ er nomineret til ’Danskernes Yndlingskrimi 2000-2010’. Hvad fik dig i gang med lige netop den historie?

Jeg er uddannet biolog med speciale i dinosaurer, og startskuddet på romanen var, at jeg sad midt i mit speciale og var frustreret. Biologisk institut var mørkt og uhyggeligt, og jeg arbejdede tit sent, og jeg var frustreret over min vejleder og ked af, at jeg ikke kunne være sammen med min datter, der kun var 2 år på det tidspunkt.

Samtidig beskæftigede jeg mig indgående med kontroversen om fuglenes oprindelse. Det virkede ret oplagt at blande det hele sammen.

- Hvorfor skulle det være en krimi?

Jeg har altid selv læst mange krimier og synes, det er en spændende genre med mange muligheder, ikke mindst for at nå læserne. Så skal jeg være helt ærlig betød det også noget. Jeg debuterede i 1995, som 21-årig, og 'Dinosaurens fjer' er faktisk min fjerde roman, men de første tre solgte ingenting, og det kunne jeg jo ikke blive ved med at smøre på brødet.

- Hvordan researchede du til bogen?

Jeg havde skrevet speciale i 13 måneder, da jeg begyndte på romanen, så jeg havde masser af research. Siden hen fik jeg kontakt med en parasitekspert og en politimand, som hjalp mig med det, jeg ikke vidste så meget om.

- Hvad var det bedste ved at skrive 'Dinosaurens fjer'?

At få luft for min frustration og at gøre det svært tilgængelige videnskabelige stof om dinosaurer og kontroversen om fuglenes oprindelse underholdende for almindelige mennesker.

- Hvilke reaktioner fik du, da bogen kom?

Fantastiske reaktioner! Folk var vilde med de tunneller af viden de skulle igennem, og elskede mine persontegninger, og begge dele gjorde mig meget stolt.

- Hvornår er en krimi særligt vellykket?

Når man ikke kan lægge den fra sig og den holder en vågen om natten.

- Hvad er det sværeste ved at skrive en krimi?

At få tider og kronologi til at gå op! De første mange versioner af 'Dinosaurens fjer' havde to torsdage på en uge. Det var en kvik læser i Århus, der opdagede det, og vi har siden maskeret det, så godt vi kunne. Det var ufatteligt, for min redaktør og jeg havde arbejdet meget alene med tiderne, fordi jeg skriver med mange klip og flashbacks, så det kan nemt blive forvirrende, men den var altså smuttet.

- Ud over spænding, er der så andet du gerne ville give læserne med bogen?

Indsigt i hvorfor mennesker bliver dem, de er. Hvorfor de handler, som de gør og prioriterer, som de gør. Jeg tror, det hjælper på empatien, hvis man kender folks baggrund og inddrager det, man ved om dem, før man dømmer dem.
 
- Hvad er dit bud på krimigenrens store succes lige nu?

Krimi-serier er spændende og man bliver afhængig af dem, ligesom man kan blive af gode TV-serier som 'Six feet under', 'The Wire' og 'Mad Men'. Man kommer dybt ind i et univers og bliver involveret i figurerne og vil gerne vide, hvordan de løser deres forskellige konflikter og se hvilke valg, de tager. Det er sådan en skøn måde at slippe for strabadserne i ens eget liv på – for en kort bemærkning.

- Hvilke krimier har du selv haft særligt store læseoplevelser med?

Jeg var totalt opslugt af Stieg Larssons Millennium-trilogi, særligt de to første bind. Jeg hev gardinet ned og stikket ud. Jeg var også vild med Patricia Cornwells Scarpetta-series midterste bind. For begges vedkommen var det, at jeg ikke kunne lade være med at læse! Jeg måtte bare vide hvad der skete.

I Scarpetta-romanerne var jeg så bange, at jeg engang måtte sætte en stol under dørhåndtaget til mit værelse, da jeg var på besøg hos min mor. Det var så realistisk og så skræmmende, og der skal altså meget til, før jeg bliver så revet med.