preload loader
id top
Rikke Smith og Ane Öhrström

Hvis du deltager i online-debatten om Romanklub-bøgerne, møder du helt sikkert Rikke Smith og Ane Öhrström. De er værtinder i DR Romanklub-debatforummet på Litteratursiden.dk og begge er ellevilde med litteratur.

 

Lagt på af: 

 

Værtinderne i DR Romanklubben på Litteratursiden.dk

er Rikke Smith og Ane Öhrström.

Om sig selv fortæller Rikke:
Jeg er uddannet bibliotekar og arbejder på Østerbro Bibliotek. Altså…hvis ikke jeg har en bog i hånden, så er der noget i vejen: Jeg læser stort set i en skønlitterær bog hver dag fordi jeg bare ikke kan lade være. Og jeg nyder at forsvinde ind i en anden verden, som en forfatter har skabt.

Det er først for 6 - 7 år siden at jeg begyndte at læse skønlitteratur i stor stil, ellers har jeg læst rigtig mange krimier. Men jeg blev hurtigt irriteret over dårligt sprog eller dårlig oversættelse, så jeg skiftede, og nu kan jeg ikke undvære en god skønlitterær oplevelse. Dog tager jeg en krimi i ny og næ, hvis altså den er rigtig god. Jeg elsker at få anbefalet en bog fra venner og bekendte, da det ofte er anbefalinger mellem læsere, der holder stik.

På Østerbro Bibliotek har jeg med al skønlitteratur samt krimi & spændingsbøger at gøre. Jeg laver ofte book talks til Østerbro-borgerne, især om nye bøger. Ud over DR Romanklubben på Litteratursiden.dk har jeg to fysiske læseklubber på biblioteket, hvor det er den amerikanske litteratur der er det primære tema - med et par afstikkere til Murakami - som jeg er meget glad for.

Ane siger:
Mit navn er Ane Öhrström, jeg har en baggrund som bibliotekar og har sidenhen taget en overbygning i Kultur og formidling (cand. mag.).

Jeg har læst lige siden jeg kunne og kan huske hvordan jeg sammen med min far var en flittig gæst på det lokale bibliotek - først i børnelitteraturen, senere i ungdomslitteraturen og som voksen har jeg ofte været at finde ved de skønlitterære hylder.

Jeg læser meget forskelligt, de senere år mestendels romaner og skæbnefortællinger (både af danske og udenlandske forfattere) og krimier/thrillere, da jeg altid er på jagt efter et godt gys!

Jeg elsker den gode læseoplevelse og følelsen af at blive lukket ind i et andet univers og glemme alt om tid og sted.

 

Send eller anbefal link

Månedens bog

 

Læseklubber bjælke

Semifinalisterne til DR Romanprisen 2012 fundet

Spændingen om hvilken roman der skal hædres med DR Romanprisen 2012 nærmer sig sin afgørende fase. De fire semifinaleromaner er nu valgt ud.

 

Sommerlæsning i Romanklubben

Romanklubben inviterer til stærk og underholdende sommerlæsning: 'Fodboldfeber' af Nick Hornby og 'De ufuldkomne' af Tom Rachman. God læselyst!

 

Skrevet på kroppen

Månedens klassiker 'Slagtehal 5' er en stærk og gribende antikrigs-roman. Men vidste du at den også har inspireret til et hav af litterære tatoveringer?

 
dr.dk/bog
Læseklubberne - vær med i klubben

DR Romanklubben - for dig der elsker gode historier

Tilmeld dig Romanklubben og få direkte besked om nye klubtilbud - forfattermøder, gratis lydbogspodcasts, månedens bøger, DR-indslag og særlige arrangementer

Nyhedsbrev

 
Litteratursiden debat
Bognyheder
 
 

Krimimessen i Horsens

Krimimessen 2012

Forfattersamtaler, billedgallerier, reportager. Genoplev Krimimessen 2012.

 

Shhh... hemmeligt

Hvad er din inderste hemmelighed? Hvad er andres?

 

Nota – Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder - har lanceret en læseklub om Danmark under besættelsen.

 

Skønlitteratur på P1

Bøger, cigaretskod og et elefantfoster i sprit

I dag skal det handle om samlinger. Men altså ikke om frimærker, viskelæder og klistermærker, men derimod kuriositetssamlinger, bogsamlinger og kærlighedssvangre samlinger.

 

Sproglaboratoriet

Dansk med perspektiv

På dansk 'ligger' huset på vejen. Det 'står' ikke, som på russisk. Det 'er' ikke, som på engelsk. Og det danske modersmål præger os mere end vi aner, mener Per Durst-Andersen.

 

Ordkraft på DR K

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Kultur > Læseklubber > Romanklubben

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.