- Jeg har en del træk til fælles med Julius
Hvordan fik du idéen til romanen?
Langsomt! Jeg har skrevet på bogen i omkring fem år, fordi den nok er det største sproglige og mentale puslespil, jeg til dato har lagt. Det allerførste, jeg skrev, var sekvensen om branden og tårnet, der strækker sig højt over skyerne, og hvorfra man kan se ud over hele verden. Tårnets spiraltrappe er både et genfødselssymbol og et sexualsymbol, dermed også et symbol på en evig proces og udvikling.
De andre afsnit af bogen er kommet et for et i tilfældig rækkefølge. Undervejs er Julius så blevet bygget op stykke for stykke inden i mig selv og er blevet mere og mere levende hele tiden.
Hvorfor hedder den 'Julius' afsind'?
Julius er ved siden af sit sind. Han er ude af sit gode skind. Konstant søgende, fordi han ikke er født med et selvfølgeligt midtpunkt i sit liv. Han er derfor intet, hvis han ikke finder et kald, eller hvis hans kald ikke lykkes.
Hvorfor var det lige dig, der skulle skrive den bog?
Den er en kombination af alle de brikker, jeg har leget med over årene og alle de mange genrer, jeg har stukket næsen i. Det har været en vældig spændende opgave at samle alle erfaringerne i en enkelt bog, og bogen har også været et vendepunkt i mit eget liv. To af de ingredienser, jeg har brugt meget i bogen, er digtene og den mundtlige fortællekunst.
Ligner du selv en eller flere af romanens karakterer?
Sig det ikke til nogen, men jeg har en hel del træk til fælles med Julius.
Hvad er det vigtigste menneskelige dilemma, som du gerne vil have dine læsere til at tænke over?
Der er flere: Den uagtsomme ondskab, og hvordan vi som tilskuere til en tragedie ofte ikke griber ind i noget, der er ved at gå helt galt, fordi vi bliver lullet i søvn af hverdagens vaner. Det kan endda gå så vidt, at vi uden at ane det bliver draget ind i ondskaben selv. Hvordan opstår ondskab, hvordan breder den sig, og kan man overhovedet bruge begrebet ondskab?
Samtidig stiller bogen spørgsmålet: Hvem er det mest helstøbte menneske; Det, der af hele sit væsen stræber efter et mål, et kald, eller det, der absolut ingen mål har og bare lever. Hvor er det, al vores stræben bringer os hen? Når vi noget, og hvad når vi?
Hvad var det sværeste ved at skrive bogen?
At få de mange psykiske planer og skriftlige stilarter til at være klangbund for hinanden og at afbalancere handlingen, så den langsomt går fra normalitet til sindssyge i et crescendo, der ender på en måde, læseren forhåbentlig slet ikke forventer.
Hvordan forholder du dig til anmeldelserne?
Jeg har aldrig skrevet for anmeldernes skyld, jeg skriver som en kommunikation med mit publikum, så på den måde spiller de ingen rolle, men jeg har selvfølgelig været glad for den fine modtagelse af bogen.
Hvad skal du skrive nu?
Jeg arbejder på en roman om Grigory Rasputin, en dramatisk og barok skæbne, og så skriver jeg på en bog i samarbejde med Susanne Jorn, som jeg selv som arbejdstitel har kaldt "Tårnet og de otte vinde". Det er en vekselhistorie efter østerlandsk forbillede, hvor vi fortsætter hinandens fortsættelser. Ind til videre har vi arbejdet på bogen i omkring et år.
Endelig er jeg i gang med at skrive libretto til en opera med arbejdstitlen ”Hjerteslag”, hvor Fuzzy er komponist. Den skal afleveres til Operahuset en gang i løbet af næste år. Ved siden af alt, hvad jeg ellers laver, skriver jeg altid på en digtsamling. Arbejdstitlen på den nuværende bog er ”Stæren fløjter flabet ved mit hjerte”.
Hvad læser du selv for tiden?
Jeg læser omkring fire bøger om ugen, og har netop læst William Goldings trilogi 'Præsten', 'Tæt på' og 'Ild'. Goldings udgave af 'Moby Dick'. En ung mand sejler i 1800-tallet til Australien og oplever de ufatteligste ting under sin rejse, der bringer ham tæt på både livet og døden.
Så har jeg læst Claudio Magris 'Funderinger over en sabel'. Et lille mesterværk om en kosaks død under 2. verdenskrig og det politiske rænkespil om, hvordan det er gået til. Lige nu er jeg i gang med Isabel Allendes 'Eva Luna'.
En af de bedste bøger, jeg i øvrigt har læst for nylig, er Alaa al-Aswanys 'Yacoubians hus'. En utroligt levende beretning om beboerne i et hus i Cairo. En fascinerende nutidig fortælling om politik, død og kærlighed.
Hvilke andre forfattere kan du bedst lide?
Desto flere bøger, jeg læser, desto flere yndlingsforfattere får jeg, men jeg har altid haft en svaghed for nordisk litteratur: Selma Lagerlöf, William Heinesen, Jørgen-Frantz Jacobsen, Halldor Laxness, Marie Bregendahl. Øjeblikkets største nordiske forfatter er uden sidestykke Per Olov Enquist.
Et pluk af andre yndlingsforfattere er Dostojevskij, Gogol, Steinbeck, Marques, Thomas Mann, Proust og Flaubert.
På min hjemmeside runetkidde.dk, har jeg under titlen Litteraturpoints givet points fra 0 til 10 til omkring 1000 bøger, jeg har læst, så der har man mulighed for både at ærgre sig grimt og lade sig inspirere til videre læsning! Jeg er netop nu ved at få knyttet links til samtlige forfattere på listen.