Ord kan være smukke. De kan betyde noget smukt, og de kan beskrive noget smukt, men de kan også se smukke ud.

I udstillingen 'Never Odd or Even' bliver bogstaver til kunst, og litteraturen er ikke længere noget, man finder på siderne i en bog. Ordene bruges grafisk; der eksperimenteres med deres form og størrelse, med skrifttyper og farver og betydninger.

Udstillingens titel, Never Odd or Even, kan f.eks. på dansk både betyde "hverken ulige eller lige" og "hverken mærkelig eller jævn", men titlen er også et anagram, der læses ens forfra og bagfra.

Ordene kravler
'Never Odd or Even' består både af billeder, film og skulpturer, og det gennemgående tema er ordets udfoldelsesmuligheder. Rummet ikke bare inkluderes, men er medskabende; ord kravler op ad væggene, og der eksperimenteres med lyde og lys. Ordene indtager rummet, bruger det og skaber stemninger. Skaber nye rum.

I 'Never Odd or Even' fungerer billedkunsten ikke kun som en kommentar til litteraturen, men som en forlængelse af den. Og omvendt; ordene beskriver ikke billederne. Ordene er billeder i sig selv; som når spiraler af ord danner tætte cirkler, og når en skulptur af ordklodser på afstand ligner en model af en storby.

Ordet bruges både poetisk, som litteratur, og visuelt, som billedkunst og arkitektur. Poesien og bogstaverne som visuelle værker eksisterer på lige fod med hinanden; de smelter sammen og skaber nyt.

Ordenes betydning og udseende
'Never Odd or Even' er en sprængning af ordenes grænser. En leg med deres betydning og deres udseende. Ordet og kunsten er hverken lige eller ulige - der foregår en konkurrence, en dans imellem dem, og ud af den kommer noget nyt.

Men det særlige samspil kunstarterne imellem, fik mig også til at spekulere: Hvad er litteratur, og hvad er billedkunst? Bliver litteraturen til kunst, fordi den udstilles på et museum? Er der overhovedet en forskel på kunst og litteratur, og er det nødvendigt at udpege den?

Litteratur skaber billeder, og læserens forestillingsevne er altafgørende for læseoplevelsen. På samme måde i Never Odd or Even: Det er op til én selv at forene indtrykkene; at give litteraturen og billedkunsten lov til at lege med hinanden, og at tage åbent imod hvad end, der kommer ud af det.

I 'Never Odd or Even' eksisterer ord og kunst ikke side om side, men smelter sammen. Ordet er illustrationen. Og litteraturen, og rummet, og lyden, og ...