Johannes Fogtmann - kroppe uden æbler (sang)
fra Hvedekorn 1, 2011
de blanke røde æbler i min krop
de har navn efter organer de har navn efter dig
frihed er rum, siger jeg, selv jeg
selv jeg har brug for et par timer på badeværelset
alene engang i mellem.
de blanke røde æbler i min krop
de har navn efter organer de har navn efter dig
vi er kroppe uden æbler, siger jeg, selv jeg
selv jeg lader sætninger rådne i munden imens
jeg taler til dig.
de blanke røde æbler i min krop
de har navn efter organer de har navn efter dig
c stykke.
er røde æbler blot blødende grønne?
selv jeg går tilbage til en berøring
med et æble i hånden
med et æble i hånden
hvis man åbner mig - og dig, selv dig
vil man ikke se rødt, men
hvidt, rosa og perlemorsgråt.