Alen Meskovic: Kulturelle forskelle er stærkt overvurderede
Alen Meskovic blev født i Bosnien i 1977, og han kom til Danmark som 17-årig efter det, som han kalder for ”den store skilsmisse”: Splittelsen af det daværende Jugoslavien. Først boede han i en kroatisk flygtningelejr - meget lig den, hovedpersonen i 'Ukulele-jam' bor i - og derefter i en dansk.
Siden tog han studentereksamen og universitetsuddannelse, og hele tiden lurede det i hans baghovede, at han måtte skrive om sine erfaringer fra krigen. Det, der først havde karakter af spontant nedgriflede episoder, blev senere bundet sammen til en større helhed.
Autentisk skildring
Det blev til romanen 'Ukulele-jam', som udkom i 2011. Og dog er romanen ikke en selvbiografi, fastslår Meskovic.
- Romanen skulle ikke handle om mig og mine forældre, men om min og deres generation, om 1990’erne og dette mærkelige land, Eksjugoslavien, som vi levede i.
Han ville skrive om, hvordan det var at være der, ikke nødvendigvis om, hvad der skete. Og til dette formål var romangenren et oplagt valg.
- Litteraturen skal være loyal overfor forfatterens erfaringer eller erkendelser fra en bestemt kontekst. Ikke nødvendigvis overfor hans oplevelser eller andre konkrete, sande hændelser. Det er netop forskellen på litteratur og journalistik, fiktion og fakta.
Men han tager det ikke ilde op, hvis en læser tror, at hovedpersonen i romanen ligger meget tæt på ham. Snarere tvært imod. Flere er kommet til ham og sagt: ”Jeg kan godt lide den der scene, hvor du gør sådan og sådan”, og så må han forklare, at han aldrig selv har oplevet det, som læseren refererer til.
- Jeg tager det som et kompliment. Det betyder vel bare, at skildringen virker meget autentisk på læseren.
- Forskellige kulturer er noget opreklameret noget
Han har skrevet bogen på dansk, men sproget forbliver hans ”stedmodersmål”.
- Man har jo kun en moder og kun et modersmål, siger han. I mit tilfælde er det det sprog, der før krigen hed serbokroatisk, og som nu bliver kaldt bosnisk i Bosnien, serbisk i Serbien, kroatisk i Kroatien og montenegrinsk i Montenegro. Dansk, som jeg begyndte at tale i en alder af 18 år, er og bliver mit ’’stedmodersmål’’.
Spørger man ham, om han opfatter det som en styrke eller en forhindring at være mellem to sprog og kulturer, svarer han, at han jo ikke har levet andre liv end dette ene, ”så jeg ved ikke, om jeg ville være lykkeligere, hvis jeg kun havde ét sprog og kun én kultur.”
Og så slår han en pæl ned igennem forestillingen om, at kulturelle forskelle skulle have nogen særlig stor betydning.
- Jeg er flyttet fra det ene hjørne af Europa til et andet. Fra et uropræget, nedslidt forstadskvarter i syd til et mere trygt og mondænt villakvarter i nord. Selvfølgelig er der forskelle – især i mentaliteten – men lad os ikke overspille deres betydning.
Mere Miki i ærmet
'Ukulele-jam' har fået en særdeles varm modtagelse af anmelderne, og Meskovic er da heller ikke færdig med at skrive om den musikelskende bosniske teenager.
- Jeg er så småt gået i gang med en fortsættelse. Der er stof til flere romaner, og jeg bliver derfor hos Miki lidt endnu. Men om det ender med den samme type roman, med samme fortæller, eller om jeg går andre veje, ved jeg ikke på det nuværende tidspunkt.
'Ukulele-jam' er månedens bog i DR Testklubben i februar og marts 2012.