Alen Meskovic: 'Ukulele-jam'
Se godt på omslaget til månedens bog. En skøn hvid badestrand, solbadende mennesker, legende børn, afslapning, varme, og en saftig-grøn klippe i baggrunden. Kan man næsten forestille sig et lækrere sted?
Men nederst på siden ligger noget, som trækker ekstreme ridser i det smukke billede. En hvid silhouet. Man ser den næsten ikke ved første øjekast, men den er der. Et maskingevær. Og faktisk svæver der også et lille et ved siden af titlen højere oppe.
Jugoslavien i 90erne
Alen Meskovics debutroman tager os med til eks-Jugoslavien, hvor han selv kom til verden i 1977, dengang landet var regeret af Tito, og det i de fleste danskeres bevidsthed trods det kommunistiske styre var et lokkende sted at tilbringe varme, solfyldte badeferier.
Men i 1991 splintredes idyllen i en etnisk konflikt, de færreste havde troet mulig i et moderne Europa.
Alen Mešković selv var en af de mange der flygtede. Han kom til Danmark i 1994, og debuterede sidste år som romanforfatter med 'Ukulele-jam'.
Teenagedrømme i flygtningelejr
Bogen starter en sommerdag i 1992, hvor bosniske Miki og hans forældre er på vej til en kroatisk flygtningelejr.
Lejren ligger i et af de feriecentre, der engang har huset glade turister. Nu er det rammen om traumatiserede menneskers forsøg på at leve videre midt i krigens gru og deres egen håbløshed.
Men selv om Miki har voldsomme oplevelser i bagagen, og selv om hans storebror sidder fanget i en serbisk fangelejr, er Miki og hans venner stadigvæk også helt almindelig unge med appetit på livet og på piger og musik og sex.
Landet med musikbiblioteker
Efterhånden skærper de etniske spændinger imidlertid til. Mikis venner flygter til Sverige, og landet, der har noget så eksotisk som musikbiblioteker, kiler sig ind i hans drømme, men forældrene insisterer på at vende tilbage til det gamle liv i Bosnien.
'Ukulele-jam' er historien om en ung mands selvopholdelsesdrift i nationalismens hadefulde år. En personlig fortælling om at holde fast i hverdagens normalitet i en del af Europa, hvor det tragiske og komiske ofte går hånd i hånd