Kiks eller rigtig mad fra Erlend Loe?

”For mig var det som at spise en kiks - ikke rigtig mad”.

Sådan lød Malene Lei Rabens vurdering af Erlend Loes 'Stille Dage i Mixing Part', da den norske forfatters seneste roman var til debat i Smagsdommerne.

Dagdrømmer om Nigella Lawson
Bogen handler om den handlingslammede Bror Telemann, der under en familieferie lader ægteskab være ægteskab, mens han dagdrømmer om teater og kendiskokken Nigella Lawson. Men hverken Malene Lei Raben eller Søren Frellesen var imponeret over historien.

Den tredje dommer Gitte Løkkegaard faldt til gengæld pladask for Erlend Loes underspillede og humoristiske melankoli. ”Jeg har altid vidst, at jeg skulle i seng med ham. Nu ved jeg, at jeg skal tilbage og have fat i det hele. Jeg havde total optur over den her bog,” siger hun.

Latent storhedsvanvid
'Stille Dage i Mixing Part' var Søren Frellesens første bekendtskab med den norske forfatter, selvom hans mor de seneste to år har opfordret ham til at læse forfatterens tidligere bog Doppler. Men for Frellesen bliver det første møde formentligt også det sidste:

”Det latente storhedsvanvid er godt ramt. Men han lukker ikke nok op, og det bliver simpelthen for pænt.”

Man kan smage dialogen
Malene Lei Raben mener ikke, at der er nok kød på historien og persontegningen er ikke fyldig nok til, at man kan forstår personerne. Men for Gitte Løkkegaard er det heller ikke nødvendigvis personerne, der er interessante, men dialogen og sammenspillet mellem de to ægtefæller:

”Jeg er ligeglad med, om personerne bliver tegnede, for jeg elsker sætningerne, der bare står sort på hvidt. Jeg har dialogen, som jeg kan tage og smage på, og den er fantastisk.”