Murstensromanen er lang, smuk og mesterlig

Den er med sine næsten 700 sider lang som et ondt år. Men "Smertelig, smuk og uforglemmelig", skriver forfatteren Paul Auster om David Grossmans 'Kvinde på flugt fra meddelelse'.

Smagsdommerne blev også bedt om at læse romanen, der handler om en israelsk kvindes flugt fra alle tiders mest tragiske meddelelse: At hendes søn er død eller såret i krig. De tre smagsdommere havde delte meninger.

- Det er et mesterværk. Det er en af de mærkeligste bøger, jeg har læst, siger filminstruktør og forfatter Christian Braad Thomsen.

Noget af det, der begejstrer ham, er at bogen ikke har nogen handling. For handlinger forstår han ikke.

 - Men den handler om noget, jeg kan forstå. Den handler om følelser, den handler om erindringer, den handler om refleksioner, den handler om kærlighed i et frygteligt kærlighedsløst område af verden.

Lille persongalleri
Retoriker Barbara Læssøe Stephensen er også begejstret

- Til trods for, at der kun er fem personer og en biperson, der er med i handlingen. Der er ikke andre personer, der sniger sig ind i handlingen. Det synes jeg er ret fantastisk lavet.

Hun er vild med bogens udfoldelse af hemmeligheder, som også er det, der holder historien i gang

På den anden fløj sidder Simon Andersen, der er nyhedschef på BT. Han synes først og fremmest, at den var alt for lang.

- Jeg savner handling og plot. Jeg synes, der er en lang række passager, som er det smukkeste og bedste, jeg har læst. Men som samlet roman synes jeg ikke, det er noget mesterværk.

Stor kunst
Testlæserne er også overvejende positive. Lone Nielson skriver:

- Jeg synes, at alle mine egne smertepunkter og traumer, bliver aktiveret gennem bogen, og selv om det gør ondt, så er det som om disse ar bliver blødgjort og gjort mere levende på en positiv måde af denne fortælling. Det er stor kunst.

Lise Levin er lige så begejstret som Lone Nielson.

- Jeg var fuldstændig opslugt af "Kvinde på flugt fra meddelelse", der både handler om det store og abstrakte som krig, kærlighed og længsel og hverdagens små og nære ting.

Især beskrivelsen af hovedpersonen Oras følelsesliv er stærk, synes hun

- Vi oplever hende som både forelsket og halvt sindssyg af angst, og begge dele formår Grossman at beskrive troværdigt - især fordi han sætter ord på alt det kropslige ved følelserne.

Det historiske perspektiv skuffer
Testlæser Thomas_d_a er også overvejende positiv trods en langsom start. Og så har han en anke.

- Inden jeg gik i gang med bogen havde jeg en forventning om, at fortællingen havde en sammenkædning med Israel/Palæstina-konflikten. Men på det punkt skuffer den mig - jeg havde forventet mere historisk indhold. Selvom jeg ikke er færdig med bogen, synes jeg absolut den er værd at læse - det har indtil videre været en god og særlig oplevelse!