'Padder og krybdyr': verbal, litterær whip-lash

Kristina Nya Glaffeys ”Padder og krybdyr” var til debat i Smagsdommerne d. 26. januar, og traditionen tro blev bogen derfor også sendt til fem testlæsere. Det er der, ind til videre, kommet to begejstrede anmeldelser ud af.

Man mærker sarkasmen dryppe fra siderne
De to testlæsere, der har udsat sig for Kristina Nya Glaffeys raseriudfald mod babyproduktionsmaskinen, er enige: Hun skriver forrygende, hæsblæsende og ustyrligt morsomt:

- Forfatteren langer især ud efter den grådige fertilitetsindustri og folk, der ”voldtager” sproget på emnet. Men skytset rettes også mod fx den stereotype lesbiske, som forfatteren aldeles ikke vil sammenlignes med, med Københavns Outgames og homo-krydstogter. Kun dyrene går fri (bøsse pingviner, seksuelt dysfunktionelle pandaer og selvreproducerende hungekkoer), men selv her mærker man sarkasmen dryppe fra siderne. Uanset om man måtte tilslutte sig forfatterens holdninger, må man tage hatten af for hendes måde at formulere sig på. Det er intet mindre end genialt, skriver Birgitte R.

Der hvor moderhjertet banker
Mettemelo, som betegner sig selv som en pladderromantisk mor, der havde ventet at læse en bog om den ubetvingelige længsel efter at få børn, fik sig lidt af et chok – en ”verbal, litterær whip-lash”, kalder hun det. Men hun kom sig hurtigt over chokket og overgav sig til bogens ørefigen-uddelende indhold:

- Sproget er hurtigt, malende og fænomenalt godt. Det var svært at lægge bogen fra mig, da jeg først var gået i gang, for man kan ikke bremse i højeste gear i yderste spor på motorvejen.

Heldigvis får Mettemelos bankende moderhjerte også lidt af det, som det ventede, for i de indledende og afsluttende kursiverede afsnit toner Glaffey rent flag. Her fortæller hun åbent og ærligt om de mange, svære overvejelser, som en svingom med babyindustrien giver anledning til.

Knaldende sjov homoantropologi
Blandt Smagsdommerne var modtagelsen af ”Padder og krybdyr” lidt mere blandet.

Kresten Osgood, hvis kæreste venter tvillinger, kunne ikke genkende noget som helst af det, Glaffey skriver om:

- Jeg kan slet ikke relatere til noget, der er så negativt og upoetisk, slog han fast.

Frederik Wiedemann syntes, at det var den sjoveste – men alt for lange – klumme, han længe havde læst og kaldte bogen for en ”livsstilspendant til Berlingske Tidende”. Og ifølge Tine Fischer, der kluklo sig igennem bogen, er bogen et miks mellem ”knaldende sjov stand-up” og ”interessant homoantropologi”.

Hvad synes du?
I videoen ovenfor kan du se mere af, hvad Smagsdommerne mener om Kristina Nya Glaffeys nye bog, og i debatrummet på litteratursiden.dk kan du give dit besyv med. Er Glaffeys sprog genialt eller upoetisk?