Demo-sag: DR's bestyrelse har fået redegørelse

DR's bestyrelse har nu fået udleveret en redegørelse fra direktionen i den såkaldte demo-sag, og bestyrelsesmedlemmerne har nu weekenden til at læse den igennem.

Det erfarer dr.dk/kultur.

Den såkaldte demo-sag startede torsdag den 3. januar, da TV-Avisen viste et klip af en demonstration mod EBH-banken ved Retten i Hjørring .

Iscenesat demonstration

Det viste sig efterfølgende, at demonstrationen var iscenesat af produktionsselsskabet Larm Film. Det var altså ikke en ægte demonstration.

Demonstranter var blevet kørt til retten af produktionsselskabet og have fået udleveret tuscher og papskilte til at kreere deres protestskilte.

Larm TV var blevet hyret af DR til at lave en faktuel programserie om blandt andet finanskrisen, og den iscenesatte demonstration foran Retten i Hjørring var ifølge produktionsselskabet en del af programmets koncept.

Nyhedschef afviser kritik

Alligevel har DR efterfølgende droppet at vise programmet, som optagelserne skulle bruges til.

Ifølge Larm tv forklarede produktionsselskabets journalist TV-Avisens udsendte medarbejder, at produktionsselskabet selv havde medbragt en række borgere.

Larm TV mener derfor, at DR-medarbejderen derfor udmærket vidste, at demonstrationen var fiktiv. Det afviser DRs Nyhedschef Ulrik Haagerup dog.

  • Print
  • Del artiklen: