Ægtepar anmelder dødstrusler mod DR-satireprogram

Det blev for meget for et ægtepar i Haderslev at læse dødstrusler på Facebook-siden for DR2-satireprogrammet "Det slører stadig". Derfor har de meldt det til politiet.

Trusler om at "blive trampet ihjel" og "hængt én for 'én" er, hvad der er dukket op på Facebook-siden for DR2's satireprogram 'Det slører stadig'.

Det er ikke i orden, mener et ægtepar fra Haderslev. Derfor har de i dag meldt truslerne til politiet.

Og Sophia og Carl Djung's anmeldelse er ikke kun for pigerne bag programmets skyld. - Sådan nogle trusler på livet skal ikke tages så let. Det en religiøs indsnævring af det frie rum for os andre, siger Carl Djung til DR Syd.

Frie ytringer

- Det svarer jo til nærmest til sådan en vestjysk indremissionsk by fra før 1960'erne, hvor der var en total klaustrofobisk stemning, fordi man ikke måtte udtale sig om noget som helst. Fordi der var en religion, der ikke ville tolerere frie ytringer, siger Carl Jung.

- Det vi håber, er at vi langsigtet kan skabe en folkedebat om, at der ikke skal gives plads til en sådan forråelse af stemningen omkring os, siger Carl Djung.

Parret har også selv oprettet Facebook-siden "Stop dødstrusler mod det slører stadig".

  • Print
  • Del artiklen: