Beyoncé udsolgt på 12 minutter

10.000 billetter til popstjernens koncert til maj blev revet væk i dag, oplyser koncertarrangør. Her er linket til ventelisten.

Hvis du ikke allerede nu har sikret dig en billet til Beyoncés koncert i i Forum til maj, ja så er det desværre for sent.

I dag klokken 10 blev billetsalget til koncerten i 27. maj sat i gang. 12 minutter senere var de 10.000 billetter væk.

Det oplyser koncertarrangøren ICO ifølge musikmagasinet Gaffa.

Håb: Venteliste oprettet

Billetpriserne lå på mellem 600-700 kroner og er altså allesammen væk nu. Dog er der nu oprettet en venteliste hos Billetlugen, hvis der senere skulle blive frigivet yderligere billetter.

Det sker typisk sker tættere på koncertdagen, når de præcise mål for sceneopsætningen bliver kendt, skriver Gaffa.

Beyoncé har ikke været i Danmark, siden hun optrådte i Herning i 2009. Når hun indtager scenen i Forum til maj, er det med blandt andet helt nyt materiale fra sit endnu ikke-udgivne femte album.

Her har hun bl.a. samarbejdet med kendte navne som Justin Timberlake, Timbaland, Pharrell, Azealia Banks og Miguel.

  • Print
  • Del artiklen: