Magasin: Nick Cave til Danmark i november

Nick Cave and The Bad Seeds giver koncert i Falconer Salen den 9. november.

På mandag udsender Nick Cave and The Bad Seeds sit første album i fem år, og til sommer får gæsterne på Norhside Festivalen fornøjelsen af rockgruppen.

Det bliver dog ikke gruppens eneste optræden i Danmark i år.

Ifølge musikmagasinet sounvenue.com vil Nick Cave and The Bad Seeds også give koncert i Falconer Salen den 9. november.

Anmelderrost koncert i 2009

Koncerten er endnu ikke bekræftet af arrangøren, men optræder på Billetnets hjemmeside, hvor man også kan læse, at billetsalget starter fredag den 15. februar.

Sidste gang Nick Cave and The Bad Seeds var i landet var på Roskilde Festivalen i 2009, hvor deres koncert blev skamrost af anmelderne.

Deres seneste album, som altså udkommer den 18. februar, bærer titlen 'Push The Sky Away, og kan allerede nu streames ganske gratis på avisen The Guardians hjemmeside.

  • Print
  • Del artiklen: