Metallica kommer til Roskilde

Metallica spiller denne sommer deres eneste europæiske koncert på Roskilde Festival.

Det amerikanske metalband Metallica kommer til Roskilde Festival denne sommer. Det skriver festivalen på dens hjemmeside.

Bandet med danske Lars Ulrich på trommer var på selvsamme festival for 10 år siden. Nu afbryder det indspilningen af en ny plade for at vende tilbage til Danmark - til deres i øvrigt eneste europæiske koncert denne sommer.

Og musikchef fra Roskilde Festival, Rikke Øxner, er naturligvis henrykt over at kunne præsentere nyheden.

- Publikum har skreget på et stort navn

- Vi lytter naturligvis til vores publikum, og i år har de skreget på et stort navn, siger musikchefen.

- Der har været meget få af den type navne på turné, så vi har måttet tænke ud af boksen og er naturligvis ubeskriveligt glade for, at det er lykkedes at overtale Lars Ulrich og company til at vende ”hjem” til Danmark tidligere end det ellers lå i kortene.

Metallica stod på scenen på Roskilde Festival første gang i 1986.

Bandet er lige nu i gang med at indspille dets 12. album.

  • Print
  • Del artiklen:

    Tag dr.dk Kultur med dig

    Få dagligt nyt fra DR Kultur.

    Vis alle nyhedsbreve