Hvad blev der af kulturkanonen?

Det er syv år siden, at Danmark fik sin kulturkanon. Men virkningen har været lille, mener tidligere medlem af kanonudvalg.

De er der stadigvæk, de 108 værker. 'Gummi-Tarzan', 'Idioterne', 'Kongens Fald', 'Svantes Viser'. Og alle de andre.

Her i januar er det syv år siden, at Danmark fik sin kulturkanon, der med den daværende kulturminister Brian Mikkelsens (K) ord var "det bedste af det bedste" inden for dansk kultur.

I den kommende uge sætter DR Kultur kulturkanonen til debat og bringer en række interviews med fagfolk. For hvad fik vi brugt den til, bruger vi den stadig - og hvilken virkning har 'Gummi-Tarzan' og alle de andre værker på kanonen egentlig haft her syv år efter?

Kulturkanonen - syv år efter

Nyttede kulturkanonen? Hvad var effekten? Bliver den brugt i undervisningen?

DR Kultur sætter fokus på kulturkanonen i anledning af dens syv års fødselsdag.

Spørger man Erik A. Nielsen, der er professor i litteratur og tidligere medlem af det litterære kanonudvalg, er kulturkanonens effekt begrænset.

- Den har haft en meget lille virkning. Og det beror først og fremmest på, at kanonen har skullet konkurrere med så uendelig mange andre internationale stærke kommercielle kulturinteresser, siger han til DR Kultur.

- En fælles identitet

Med kulturkanonen skulle den danske kulturarv - i form af de udvalgte værker inden for arkitektur, billedkunst, design og kunsthåndværk, film, litteratur, musik (hhv. partiturmusik og populærmusik), scenekunst og børnekultur - give befolkningen den fælles identitet, som danskerne ellers havde manglet på grund af globaliseringen, sagde Brian Mikkelsen.

Men ifølge Erik A. Nielsen havde kulturkanonen aldrig en chance. Selv de allerbedste danske værker var dengang - og er stadig - ude i en voldsom konkurrence fra internationale talenter, som fra starten gjorde kulturkanonen til "et meget lille bolværk mod en meget stor tsunami", som Erik A. Nielsen udtrykker det.

- Jeg har med mine studerende måttet konstatere, at deres interesse for dansk litteratur kun opretholdes af, at de skal til eksamen i det. Hvis de selv vælger kultur, så vælger de film, rockmusik og alt mulig andet, som først og fremmest er af engelsk og amerikansk oprindelse, siger han.

Kritik af Brian Mikkelsen

Ifølge Erik A. Nielsen skyldes en del af kulturkanonens problemer dog ikke kun de store udenlandske kunstnere og deres værker, men også Brian Mikkelsens måde at bruge kanonen på rent politisk.

- Brian Mikkelsen brugte kanonen til at føre konservativ kulturpolitik, og den skulle først og fremmest være et bolværk for dannelsen af en dansk identitet, som han definerede som modsætningen til international identiet. Og det er jo et uholdbart synspunkt i en moderne verden. Han var dybt upålidelig og opportunistisk, og det var jo ikke med til at gavne kanonen, siger han.

I de kommende dage vil der blive bragt interviews med blandt andre Brian Mikkelsen og Birgitte Darger, der er næstformand i Dansklærerforeningens sektion for gym og HF.

  • Print
  • Del artiklen:

    Tag dr.dk Kultur med dig

    Få dagligt nyt fra DR Kultur.

    Vis alle nyhedsbreve