Flere hudfarver i danske film

Danske film er for hvide, erkender Det Danske Filminstitut, der nu vil kæmpe for flere hudfarver i danske filmproduktioner.

Der skal flere hudfarver og flere etniciteter ind i dansk film. Det erkender Det Danske Filminstitut (DFI), som efter længere tids debat lægger op til handling.

- Når vi går i gang med det her, skyldes det, at vi fornemmer, at der er behov for det. Uden at have set nogen statistik, er det mit indtryk, at film i andre europæiske lande er langt bedre til at bruge skuespillere, der har andre hudfarver end hvid, siger områdedirektør Claus Ladegaard.

Dansk film er hvid. Med enkelte undtagelser besættes rollerne næsten kun af etnisk danske skuespiller. Når en mørkere hudfarve indfinder sig, sidder den næsten altid på en grønthandler eller kriminel.

Afslag på støtte

Det viste et speciale foretaget af Ida Johannessen fra Københavns Universitet sidste år. Næsten samtidig fik filmen MGP Missionen afslag på støtte fra DFI - delvis med den begrundelse, at der ikke er nogen folk i provinsen, der gider at se på folk med indvandrerbaggrund.

DFI har tidligere beklaget udtalelsen, som altså nu også får mere konkrete konsekvenser.

- Først og fremmest vil vi iværksætte en større undersøgelse blandt hele branchen. Bare det at vi sætter fokus på problemet, kan måske være med til at løse det. Hvis problemet stadig eksisterer efter to år, må vi se, hvad vi så må gøre, udtaler Claus Ladegaard til Radio24syv.

Han understreger dog, at han er imod at indføre særlige puljer til film, der arbejder bevidst med at afspejle befolkningssammensætningen.

Meget hvide verden

Skuespiller Hassan Preisler fra teaterkompagniet DanskDansk, der netop blev dannet for at skabe fokus på den manglende mangfoldighed i dansk film, glæder sig over DFIs nye udmelding.- Jeg synes, det er vidunderligt, at filminstituttet er begyndt at tage problematikken alvorligt og begynder at beskæftige sig med konkrete tiltag, der ville kunne forandre den her meget hvide verden, vi har indenfor den danske filmindustri. Jeg ønsker os alle sammen - og danskheden - stort tillykke med det her, forklarer Hassan Preisler til Radio24syv.

- Den nationale sammenhængskraft, som vi jo alle sammen ønsker, er jo afhængig af, at vi er i stand til at præsentere et billede af danskheden, som inkluderer os alle alle sammen.Hassan Preisler understreger dog, at velvilje og gode hensigter ikke skaber forandring af sig selv.

Frankrig overvejer kvoter

- Først når man begynder at indføre konkrete tiltag, forandrer tingene sig. Det kunne jo for eksempel være kvoter. Det er jo bare ét begreb.

Også andre steder i Europa diskuteres, hvordan man får nationale film til at afspejle landenes befolkningssammensætning. I Frankrig overvejer man at oprette kvoter for at promovere skuespillere med andre kulturelle baggrunde.

I Tyskland ser man til gengæld en stigende mængde unge skuespillere med rødder i det tidligere Jugoslaven. En af dem, Marko Mandic, ses netop nu i filmen "Gold", der er nomineret til festivalens fine pris Sølvbjørnen.

Ritzau

  • Print
  • Del artiklen: