Historiker: 'I have a dream' ændrede USA

Martin Luther Kings berømte 'I have a dream'-tale var til dels improviseret, men fik allerede dengang stor gennemslagskraft.

For 50 år siden, 28. august 1963, fandt den største protestmarch i USA's historie sted. Over en kvart million mennesker var samlet i Washington. Størstedelen var sorte, men en fjerdedel af de fremmødte var hvide amerikanere.

På talerpladsen på Lincoln Memorial var i alt 10 borgerrettighedsforkæmpere, og flere kendte kunstnere som Bob Dylan optrådte.

Den største af dem alle var dog nok Martin Luther King Jr., der i sin berømte tale brugte ordene "I have a dream" - gentaget syv gange i den cirka 17 minutter lange tale.

Frygtede uro

Siden den store busboykot i 1955-56, efter at Rosa Parks nægtede at rejse sig for en hvid mand i bussen, havde borgerettighedsbevægelsen været i fremmarch. Og det var Martin Luther King, der gjorde den til en succes.

Marchen i august 1963 var en fredelig demonstration, men både præsident John F. Kennedy og FBI frygtede tumult og uroligheder, ligesom man havde set i foråret samme år i Birmingham, Alabama, som blev anset for det mest racistiske område i USA dengang.

Her iscenesatte borgerrettighedsbevægelsen dramatiske episoder, der udstillede det hvide politis mishandling og vold af sorte, ved at lade sig anholde, heriblandt Martin Luther King. Også flere hundrede sort børn blev anholdt, da de gik en samlet march i byen.

Samfundets dobbeltmoral

Men Kings tale denne onsdag i 1963 var ikke kun møntet på de sorte, også på de hvide. Den var med til at skabe en samlet national identitet, fortæller Jørn Brøndal, der lektor i amerikansk historie ved Syddansk Universitet.

I talen dyrker King den dobbeltmoral, som den svenske økonom og politiker Gunnar Myrdal i 1944 kaldte det amerikanske dilemma, nemlig at man på den ene side har uafhængighedsdeklarationen med ordene om, at alle er født lige, og på den anden side den racisme, der blev dyrket i praksis, hvor sorte havde egne venteværelser, restauranter, skoler og så videre.

- Efter talen sker der ikke det, at lovgiverne bare lægger sig fladt ned. Det bliver en lang og hård kamp. Alligevel er det King, der med talen her viser hvor stærk borgerrettighedsbevægelsen er - også de hvide amerikanere får øjnene op. Det lykkedes ham at komme ud med budskabet om, at der var stor forskel på de frihedsidealer, USA hylder, og så virkelighedens racisme, siger Jørn Brøndal.

Kennedy gøder jorden

I 1963 hed præsidenten John F. Kennedy. Han var langsom til at give de sorte rettigheder, fortæller Jørn Brøndal, blandt andet fordi han havde travlt med den kolde krig og den slags ydre trusler.

Men efter urolighederne i sydstaterne samme år, var Kennedy meget nervøs for, at disse skulle blusse op og sprede sig.

- Den 11. juni - altså få måneder før marchen - holder Kennedy en tale, hvor han lover at arbejde for en lov, der skal sikre sorte deres basale rettigheder. Han blev ikke mindst presset til denne tale efter de voldsomme uroligheder i Birmingham. Så der var så småt gang i noget, siger Jørn Brøndal.

Lov først året efter

Kings tale var dog med til at øge presset på politikerne yderligere - ikke kun på grund af indholdet, men også fordi den rent fysisk blev afholdt meget tæt på kongressen.

- Ideen med hele marchen var at presse politikerne til at vedtage loven. Det skete dog først efter Kennedys død, da Lyndon B. Johnson blev præsident i sommeren 1964, siger Jørn Brøndal.

Stor allerede dengang

Allerede dengang, onsdag den 28. august 1963, vidste tilhørerne og de mange tusinder, der kunne følge talen på tv, at de havde været vidne til et stykke historie.

Efter talen skulle den ellers så nervøse præsident Kennedy have sagt noget i retningen af 'He's a damn good speaker'. Og i aviserne dagen derpå var det også Kings tale, der tog spaltepladsen, blandt andet i New York Times, hvor man især fokuserede på I have a dream-delen.

Var talen allerede stor, da den blev afholdt i 1963?

- Ja, det var den. Det var en tale, der blomstrede op med det samme. Ingen tvivl om, at King allerede dengang lagde befolkningen ned, siger Jørn Brøndal.

I have a dream var halvimproviseret

De mest berømte ord i talen er uden tvivl "I have a dream" - de er nærmest blevet synonym med hele talen. Men faktisk var denne del af talen ikke planlagt, fortæller Jørn Brøndal.

- King holder sig til manus de første ti minutter - og stopper så med at læse op. Resten af talen er halv-improviseret. Det er ikke første gang, han bruger drømmetemaet. Det gør han første gang under en tale i 1960 og bruger det af og til siden som tema i andre taler inden 28. august 1963.

Stadig brug for at huske

Nu er det så 50 år siden, at de berømte ord lød ud over den enorme menneskemængde.USA er nået rigtig langt, man har en sort præsident, men der er stadig masser af raceadskillelse i praksis, fortæller Jørn Brøndal, der er i gang med en bog om det sorte USA's historie.

Derfor er der også brug for at huske på talen, lyder det - ikke mindst på grund af sagen om den sorte dreng Trayvon Martin, der blev dræbt af hvid vagtmand - George Zimmerman blev frikendt på drabet, fordi - mener nogle - at offeret var sort.

- Der er stadig problemer i dagens USA - det har for eksempel for nylig været en stor historie, at politiet i New York primært er gået efter sorte/latinoer, når de har været på jagt efter våben. Kriminaliteten er nedsat, men borgerrettighedsforkæmpere raser, siger Jørn Brøndal.

I dag markeres talen så verden over. I USA vil præsident Barack Obama holde en tale, ikke bare samme dag, men også på præcis samme tid som King i sin tid gjorde.

  • Print
  • Del artiklen:

    Tag dr.dk Kultur med dig

    Få dagligt nyt fra DR Kultur.

    Vis alle nyhedsbreve