Paprika går fra bas til sopran
Fotografen Tomace Ryming har netop været aktuel med udstillingen WABWOT i Øksnehallen, København. Udstillingen viste 30 kendte danskere i alternative udgaver. Den 15. november udkommer udstillingen som bog.
De næste tre uger, vil vi her på siden hver dag vise en ny behind-the-scene-film fra fotooptagelserne - inklusiv kommentarer fra Tomace Ryming:
Hvem ser vi på billedet?
- Vi ser Paprika Steen siddende ved et bord omgivet af 3 mænd på den ene side og 3 kvinder på den anden side. Hun sidder for bordenden og kigger tomt ud i lokalet.
Hvorfor har du stor respekt for denne person?
- Det er altid en ære at komme nærmere en personlighed som Paprika. Jeg har altid været fan af hende, og nu er jeg bare endnu større fan. Hun går altid nye veje og udfordrer konstant sig selv rent kreativt. Hun flytter hele tiden sine egne grænser fra den dybe buldrende bas til den skingre sopran.
- Og så har hun har sit "jeg" med i alt hvad hun laver, og jeg er skræmmende meget betaget af Paprika. Applaus.
Hvad husker du bedst fra denne fotooptagelse?
- På dette shoot var der mange mennesker og udtryk, der skulle passe sammen. Det var mange rekvisitter der skulle placerers rigtigt iforhold til framingen af billedet. De 6 modeller var ikke skuespillere og derfor skulle der arbejdes meget med at få de rigtige udtryk. Det lykkedes til sidst, men det var hårdt arbejde.
Hvad var den største udfordring?
- Lyssætningen brugte Thomas A. og jeg utrolig langt tid på, og havde det ikke været for Thomas, havde det ikke blevet så fedt. Paprika er så nem at arbejde med, og man er smør i hendes nærvær.
Hvad kan du bedst lide ved det færdige billede?
- Dette billede er for mig en af dem, hvor symbolikken i form af de forskellige udtryk, fortæller historien bedst. Elsker at der nærmest er en snert af "den sidste nadver" uden at være det.
Du kan også deltage i lodtrækningen om et eksemplar af fotobogen.