Simon Kvamm fik mig til at føle mig som en lille dreng
Fotografen Tomace Ryming har netop været aktuel med udstillingen WABWOT i Øksnehallen, København. Udstillingen viste 30 kendte danskere i alternative udgaver. Den 15. november udkommer udstillingen som bog.
De næste tre uger, vil vi her på siden hver dag vise en ny behind-the-scene-film fra fotooptagelserne - inklusiv kommentarer fra Tomace Ryming:
Hvem ser vi på billedet?
- Vi ser Simon Kvamm, som er i færd med at få ham selv til at skrive under på en kontrakt - en meget anspændt situation.
Hvorfor har du stor respekt for ham?
- Jeg var ikke et sekund i tvivl om, at jeg ville have Simon med i min bog. Jeg var heller ikke i tvivl om, at jeg ville gå langt for at få ham med. Jeg er stor Nephew-fan, og hans talent som musiker kan man ikke fornægte. Derudover er jeg betaget af hans evne til at være stilbevidst og til at drive alle sine projekter til et niveau, som de fleste kun kan drømme om. Alt hvad han rører ved bliver til guld, og derudover kan han jonglere med mange bolde på engang, som både komiker og musiker.
- Simons holdninger og hans evne til at holde fast i dem og formidle dem er en anden side af ham, som også imponerer mig.
Hvad husker du bedst fra denne fotooptagelse?
- Det jeg husker bedst er, at jeg fik SÅ MEGET skæld ud af Simon, at jeg følte mig som en lille dreng. Man kan se videon her på DR kultur, så ved folk hvad jeg mener .. haha
Hvad var den største udfordring?
- Det var at finde det rigtige bord og de rigtige stole, men Green Square var så cool at låne os noget rigtig antik'ish og det var fedt. Selve optagelsen tog et par timer og gik som planlagt og det var fedt at spare med Simon på settet, da han havde nogle fede forslag, som jeg endte med at bruge.
Hvad kan du bedst lide ved det færdige billede?
- Det jeg bedst kan lide er forholdet, der udspiller sig mellem de to versioner af Simon. Det er ret intenst, og så er jeg vild med det kontor han står i - det er ret Wall Street'ish...
Du kan også deltage i lodtrækningen om et eksemplar af fotobogen.