Når dit barn begynder at vise tegn på, at det er klar til at smide bleen, så er det som forældre med at gribe muligheden og hjælpe dem til at komme af med bleen. Og denne årstid er faktisk et glimrende tidspunkt, hvis børnene er ved at være klar.
Else Guldager er sundhedsplejerske og har desuden en Ph.d. i Sundhedsvidenskab. Hun er også forfatter og har skrevet en række bøger, bl.a. År 1; når I har fået barn.
Til daglig er hun redaktør på sundhedsplejersken.dk, ligesom hun i den sammenhæng er med til at undervise forældre og andre sundhedsplejersker i projekt Klar til Barn.
Du kan spørge Else om alt, der har med både små og store børn at gøre.
- Og det er de fleste børn når de er mellem 2 ½ og 3 ½ år gamle. Nogle lidt før, nogle lidt senere, og sædvanligvis er pigerne en anelse hurtigere end drengene, fortæller sundhedsplejerske og ph.d. i sundhedsvidenskab Else Guldager.
Nogle af de sikreste tegn på, at børnene er ved at være klar er:
De stopper op, når de kan mærke, at der begynder at ske noget i bleen.
De går væk, for at være i fred, når de kan mærke der er noget på vej.
Nogle har afføring på mere eller mindre faste tidspunkter.
- Det er rigtig godt, hvis man som forældre fanger, hvornår det rette tidspunkt er. Hvis man er for tidligt på den, vil børnene endnu ikke være tilstrækkeligt i stand til at styre de muskler, der regulerer deres tisse- og afføringstrang. Går man for sent i gang, vil mange børn synes det er rarest at gøre, som de altid har gjort, og vil derfor foretrække bleen, forklarer Else Guldager.
Når man har set, at barnet begynder at være bevidst om, hvad der sker, begynder man at sætte dem på potten eller på en speciel indsats til toilettet. Nogle børn vil foretrække det ene, andre det andet.
- Det kan selvfølgelig være svært, at fange barnet lige inden det skal lave afføring, hvis det hver gang sniger sig afsides, lige inden der kommer noget, men så må man prøve at lægge mærke til, om det kommer på nogenlunde faste tidspunkter, f.eks omkring måltider, efter man kommer hjem fra institution eller før sengetid. Og så er det dig, som forælder der bestemmer, at det er tid til lige at komme ud og sidde på potten og se, om der kommer noget, forklarer Else Guldager.
Når dit barn skal lære noget nyt, så handler det i høj grad, om dit barn er parat til at lære "det nye", og om det er modent med hjerne og hjerte til at tage det næste skridt i sin udvikling.
En metode til at hjælpe barnet på vej erat benyttesig af metoden, ”Min historie om ….”.
Brug sommeren
Og så tilbage til det med årstiden. Sommeren er nemlig rigtig velegnet til at komme af med bleen, fordi der ikke er så meget tøj, vi skal have af og på hele tiden. Giv børnene noget tøj på, som de nemt selv kan få af og på, så de hurtige kan komme op på toilettet eller potten. Det er altså noget nemmere, end når de er pakket ind i flyverdragter og flere lag tøj, forklarer Else Guldager.
Flere gode råd fra sundhedsplejersken
- Når I går i gang, så tag en snak med pædagogerne i jeres børns institution, så de kan bakke op om processen.
- Det er rigtig fint, hvis I kan hjælpe barnet til at komme af med bleen inden de starter i børnehaven, der er flere ressourcer til at hjælpe med det i vuggestuen.
- Lad være med at prøve at aflede barnet med andre ting, mens det sidder på potten eller toilettet, det er faktisk vigtigt, at de har fokus på det der foregår, så de lærer hvordan tingene hænger sammen.
- Hvis I er kommet for tidligt i gang, og der er for mange uheld, så må bleen på igen, det er ingen ulykke. Så prøver man igen senere.