Har du nogensinde tænkt over, at helt små børn næsten altid løber? Det er først, når de bliver ældre, at de begynder at gå i stedet for at løbe, og begynder at blive dovne. Og pludselig har man en præ-teenager, der sidder og hænger foran skærmen hele tiden og ikke er til at drive ud.
Men hvordan kan det være, og hvad gør man for at undgå det?
- Ja, altså vi er faktisk født med lysten til at bevæge os, det kan ingen tage fra os. Men det er omgivelserne - og her tænker jeg primært på forældrene - der får børn til at holde op med at løbe. Fordi de ikke selv løber, siger cand.scient. i human fysiologi og adjunkt ved Professionshøjskolen Metropol, Lasse Kristiansen.
- Det er ikke længere en del af vores kultur, her kan vi bare sidde ned altid - og så kommer maden bare til os. Vi er så langt væk fra menneskets oprindelige funktion, at det er helt galt.
Så hvis du gerne vil have dit barn til at røre sig og komme lidt ud, i stedet for at sidde med næsen i iPad'en og fingrene på tastaturet eller fjernbetjeningen, så skal du begynde med dig selv.
- Hvis du vil have dit barn til at involvere sig i idrætsforeninger, så meld dig selv ind og tag dit barn med, så du viser vejen. Det er ikke nok at sige det - man skal selv gøre det som forælder. Og hold op med at tro, at bare du siger til sit barn:" Sluk for den computer", så virker det. Det gør det ikke.
Gør teknologien til en del af aktiviteten
Vi må indse det, teknologien er kommet for at blive. Og i stedet for at bekæmpe den, skal du prøve at gøre den nye teknologi til en del af aktiviteten.
- Tag iPhone'n med hen i badmintonhallen og lav en film af dit barn, der spiller, find en god løberute på nettet, find app's der måler højder, længder, hastigheder og inviterer til dyster fx endomondo, eller brug fx hjemmesiden findveji.dk, der har orienteringsløb med poster - du kan sågar selv lave poster, der passer til dit barn og barnets kammerater, eller involverer hele familien.
Den motoriske guldalder
Og det er enormt vigtigt, at børn lever et aktivt liv, understreger Lasse Kristiansen. Det er vigtigt at styrke børns neuro-motoriske udvikling, for det har betydning for hele resten af deres liv.
- De aktiviteter, vi laver som lille, som barn og som ung udvikler et kendskab til kroppen i forskellige sammenhænge. Man lærer, at det træ har en glat bark, den sten er tung, sandet ved stranden er varmt, man lærer om balance, træner sit syn og bliver bedre til at koordinere, hvis man lever et aktivt børneliv.
- Man taler om den motoriske guldalder, som er fra barnet er cirka 7 år til lige før puberteten. Her er hjernen særligt parat til at lære nye ting og til at udvikle sig motorisk. Og her skal man gerne lære mange forskellige ting.
- Michael Laudrup var en meget dygtig fodboldspiller, og når man analyserer hans opvækst, viser det sig, at han i netop de år dyrkede mange forskellige idrætsgrene og ikke mindst spillede musik, og derfor udviklede han nogle helt særlige motoriske egenskaber, der gav ham en alsidighed.
Menneskets motoriske hukommelse glemmer aldrig. Den er bygget til at gemme de motoriske færdigheder, vi har lært, i vores lillehjerne. Det øger simpelthen vores overlevelsesevner, fx at kunne bruge redskaber, kaste ting, hoppe, rulle, trille og alt muligt andet. Har du lært at cykle, så glemmer du det nok ikke igen.
- Man siger, at hvis man har øvet noget 10.000 gange, så er man ekspert i den motoriske øvelse, fx en serv i badminton. Og så er det lagret i programmeringen, således at man stadig kan huske at serve, selv om der går mange år, hvor man ikke gør det.
- Men det er aldrig for sent at lære nyt. Hjernen kan tillære nyt gennem hele livet. Men hvis man har passeret den motoriske guldalder, så er man bare lidt længere tid om at blive god til noget motorisk krævende.
