Ni ud af ti gange kalder børn på deres mor, også selv om deres far er lige ved siden af og lige så godt kunne løse barnets problem. Hvordan kan det være?
"Moar, hvornår er vi der?", "Moar, må jeg få en bolle?", "Moar, jeg skal tisse". Lyder det bekendt? I mange småbørnsfamilier bliver der stillet et spørgsmål cirka hvert minut, fra man står op, til man går i seng.
Else Guldager er sundhedsplejerske og har desuden en Ph.d. i Sundhedsvidenskab. Hun er også forfatter og har skrevet en række bøger, bl.a. År 1; når I har fået barn.
Til daglig er hun redaktør på sundhedsplejersken.dk, ligesom hun i den sammenhæng er med til at undervise forældre og andre sundhedsplejersker i projekt Klar til Barn.
Du kan spørge Else om alt, der har med både små og store børn at gøre.
Og i langt de fleste tilfælde, så går spørgsmålet til moderen, selv om børnenes far er lige ved siden af. Det er da mærkeligt, er det ikke?
- Jeg tror, det hænger sammen med, at mødre er så ufatteligt hurtige på aftrækkeren. Det er ikke noget, jeg har videnskabeligt bevis for, men noget jeg har observeret gennem mine mange år som sundhedsplejerske, siger Else Guldager, der er redaktør på sundhedsplejersken.dk.
- Børn er så vant til, at deres mor reagerer prompte, så de ved godt, at hvis de vil have hurtig respons, så er det hende, de skal kalde på.
De er ikke beregnende
Børn lærer nemlig lynhurtigt at gøre det, der giver dem den hurtigste og bedste løsning af deres problem. Uanset om det er at få et glas saft eller fiske en traktor eller en dukke ud under sofaen.
Nogle gange er det faktisk også far, som det er bedst at spørge, og det ved de fleste børn godt.
- I nogle familier er det jo far, der primært står for maden, og her sker det ofte, at det er far, de går til, når de vil have noget at spise eller drikke. I andre familier er det far, der står for al teknik, så da ved børnene godt, at det er bedst at spørge ham, om han vil finde noget på computeren eller fjernsynet, siger Else Guldager.
- Det er ikke fordi, børn er beregnende. Det har simpelthen noget at gøre med, at de ved af erfaring, hvor det giver mest mening at spørge. Og det er da meget praktisk for dem.
Løser problemet inden det opstår
I virkeligheden kunne mange mødre godt lære en lille smule af deres mænd. For det er ikke altid en god ting at reagere prompte, siger den garvede sundhedsplejerske:
- Mange kvinder skal i det hele taget blive lidt bedre til at vente og se tiden an og se, hvad der sker. De er altid et skridt foran og får nogle gange simpelthen løst problemet, inden det overhovedet er opstået. Og det er ikke nogen hjælp for barnet. Det kan sagtens være, at barnet selv får løst sit problem eller fundet den ting, der er blevet væk, eller glemmer at der var et problem.
Hvis mødrene bliver bedre til at trække sig lidt tilbage og giver mere plads til deres mænd, så lærer børnene også, at ting kan gøres på flere forskellige måder, både på mor-måden, far-måden, pædagog-måden og mormor-måden, osv.
- I mange familier er det helt klart moderen, der reagerer hurtigst, og på den måde kommer de faktisk til at tage meget plads fra far og definere, hvordan tingene skal foregå, og det er en skam.
