"Nu holder du altså snart kæft, nu skal vi sove". Har du også snerret ad dit barn, når det har holdt dig vågen den halve nat - syv nætter i træk? Så kender du sikkert også den dårlige samvittighed næste dag.
Men kan min datter mon huske, at jeg skældte sådan ud i nat? Sådan spørger en bruger Lev Livets sundhedsplejerske Else Guldager. Hun svarer:
Else Guldager er sundhedsplejerske og har desuden en Ph.d. i Sundhedsvidenskab. Hun er også forfatter og har skrevet en række bøger, bl.a. År 1; når I har fået barn.
Til daglig er hun redaktør på sundhedsplejersken.dk, ligesom hun i den sammenhæng er med til at undervise forældre og andre sundhedsplejersker i projekt Klar til Barn.
Du kan spørge Else om alt, der har med både små og store børn at gøre.
Stort set alle forældre har oplevet de hårde nætter uden søvn, hvor man til sidst er så tyndslidt, at man næsten ikke magter at trøste sit lille elskede barn, fordi man bare må have noget søvn!!
Og så kan man godt komme til at sige, snerre, hvisle - eller endda råbe - nogle ting, man fortryder bagefter. Og næste morgen kan man mærke den dårlige samvittighed over at have talt sådan til et lille uskyldigt barn.
De fleste børn kan sikkert godt huske det, hvis man har råbt ad dem om natten. Og helt generelt er det ikke godt at råbe ad børn - faktisk er det at råbe ad dem lige så slemt som at slå dem.
Men stort set alle forældre kommer til det en gang i mellem. Vi siger nogle ting, når vi er ophidsede - eller meget trætte - og sådan er det. Vi er jo ikke lavet af træ, og børn har også godt af at mærke, at vi er rigtige mennesker med rigtige følelser.
Glem den dårlige samvittighed
Og det nytter ikke noget at have dårlig samvittighed over, at det er sket.
Det, man kan gøre næste dag, er at prøve at tale om det, der skete: "Kan du huske, hvor vi tumlede rundt i nat? Nej, hvor var jeg træt, og du skreg og skreg, og jeg vidste slet ikke, hvordan jeg skulle trøste dig". På den måde giver du barnet mulighed for - hvis det kan - at sige, hvordan det husker situationen. Og hvis det ikke kan sætte ord på det, så har man i hvert fald prøvet at give det mulighed for at høre, at du har noget at sige. Og måske komme med sit eget syn på sagen.
Og så kan du overveje, om du måske er ved at være lidt for tyndslidt og har brug for hjælp.
Hvis du kommer til at råbe ad sit barn, så overvej lige: "Hvad var det, der skete med mig, har jeg brug for hjælp, er jeg ved at køre helt sur i det på grund af for mange dårlige nætter eller for mange bekymringer?". Og hvis du har brug for hjælp, så bed om den, hos familie, venner eller din sundhedsplejerske.
Måske er det bare en drøm
Og husk så også lige: Dit barns skrigeri er ikke nødvendigvis et råb om at blive taget op og trøstet. Mindre kan ofte også gøre det.
Det er helt almindeligt, at børn skriger i søvne, når de drømmer om natten. Og da skal man så vidt muligt berolige dem i sengen, ikke tage dem op. Læg eventuelt en hånd på barnet for at vise, at du er der, men hvis det kan lade sig gøre, er det bedst at hjælpe barnet til at sove videre uden at vågne op. Det er ubehageligt at vågne op af en drøm. Og hvis barnet skubber din hånd væk, så accepter det.
Alle vågner op i løbet af natten, og de fleste gange så falder man bare i søvn igen. Men hvis man kommer helt op til overfladen, så vågner man op, og så kan det være svært at falde til ro igen.
