Farvel til hovedpinen

Det er nemt at snuppe en smertestillende pille, hvis hovedpinen lurer. Men den kan lindres med det rigtige mad og drikke.

Når det gør ondt et sted, er det ofte tegn på, at der er noget galt et andet sted. Så snupper vi en pille i stedet for og fortsætter som vanligt.

Vibeke Lund er professionsbachelor i ernæring og sundhed og sundhedscoach hos fagbladet 3F. Hun undrer sig over, at så mange tager piller, når hovedpinen netop kan være tegn på, at kroppen reagerer på vores livsstil.

Vibeke Lund har derfor udarbejde tre gode råd til, hvordan du kan blive din hovedpine kvit, hvis du spiser rigtigt og drikker rigeligt med vand.

For mange piller

Hyppig indtagelse af smertestillende medicin (også almindelig håndkøbsmedicin) kan medføre hovedpine eller forværre eksisterende hovedpine.

Undlad at tage for meget smertestillende medicin (også håndkøbsmedicin) - maksimum 3 dage per uge.

Kilde:Professor Rigmor Jensen, Netdoktor.

Sukker - for lidt eller for meget

Hjernen har brug for glukose, men du kan sagtens klare hele kroppens behov for energi ved at spise fuldkornsprodukter og grøntsager. Ingen har brug for sukker, men alle har brug for jævnlige leverancer af sunde kulhydrater til kroppen. Rugbrød og grøntsager suppleret af sunde fødevarer med protein og fedt kan holde dit blodsukker stabilt og hele kroppen veltilpas - herunder også din hjerne.

Måltiderne - for få eller for dårlige

Når der går for lang tid mellem måltiderne, falder blodsukkeret, og kroppen går i overlevelses-mode. Kroppen bliver presset til de yderste, og det kan give hovedpine. Husk derfor både at spise alle tre hovedmåltider, men også sunde mellemmåltider, så der aldrig går mere end tre timer fra det ene til det andet måltid.

Væske - minimum halvanden liter hver dag

Kaffe og te tæller med i dit daglige væskeregnskab, men du bør drikke vand for tørst (og mælk til måltiderne).

  • Print
  • Del artiklen: