Forskere verden kan ikke helt finde ud af hvorfor, og selvom emnet er blevet gransket i mange studier, så vender de til stadighed tilbage til, at skidt er sundt - og især for børn.
Det skriver Videnskab.dk, der er dykket ned i de senere års studier og har fundet nogle bud på, hvorfor børn har godt af at rulle sig i skidt eller springe et bad eller to over.
I 1989 formulerede forskeren David Strachan en hypotese. I en artikel i British Medical Journal viste han, at børn i større familier har færre tilfælde af astma og eksem, end børn i familier med kun ét barn.
Udsat for bakterier
David Strachans konklusion var, at børn, der udsættes for flere bakterier fra deres søskende i de første leveår, får et mere veludviklet immunforsvar end ellers.
-Hygiejnehypotesen opstod på et tidspunkt, hvor et stigende antal mennesker udviklede blandt andet allergi. Samtidig oplevede nogle befolkningsgrupper ikke den samme stigning – eksempelvis folk der boede på landet med større husdyr, og dem der levede i store børneflokke.
-Her fandt man ud af, at de forskellige befolkningsgrupper er udsat for forskellige mængder bakterier, og at bakterierne formentligt havde en eller anden indflydelse på udviklingen af allergi, fortæller professor MSO Hanne Frøkiær fraKøbenhavns Universitets Institut for Veterinær Sygdomsbiologi til Videnskab.dk.
Vi gør rent
Desværre har vi i moderne tider fået en forståelse af, at bakterier generelt er usunde. Derfor gør vi rent som aldrig før.
-Børn behøver ikke at blive vasket med sæbe hver dag
-Lad bare storebror kramme lillesøster, når han kommer møgbeskidt hjem fra børnehave
-Tag toppen af dit rengøringsvanvid og inviter lidt flere bakterier indenfor. Du har sandsynligvis godt af det.
Kilde: Videnskab.dk
-Før i tiden var vi ikke så renlige, som vi er i dag. Vi gik ikke i bad så ofte, vores toiletter og drikkevand var ikke så bakteriefri som i dag, vi gik med det samme tøj flere dage i træk, og vi var i det hele taget i tættere kontakt med jord i vores hverdag. Skiftet i holdning til bakterier har gjort, at vi ikke får alle de bakterier ned i tarmen, som immunforsvaret har brug for til at blive sundt og stærkt, fortæller Hanne Frøkjær videre til Videnskab.dk
Ifølge nyere forskning er det i de første leveår, at bakterierne har den største betydning.
-Det er en indikation, der fortæller, at allerede når børn fødes, kommer de i kontakt med bakterier, der kan have betydning for resten af deres liv, siger Hanne Frøkjær.
Fejl i kommunikationen
I den første tid efter fødslen sker der andet i babyen krop med betydning for immunforsvaret. Her forløber blandt andet den afsluttende udvikling af tarmen, der er meget relevant i sammenhæng med bakterier og immunforsvaret.
Tyndtarmen har en masse småorganer, der er i tæt kontakt med immunforsvaret. Her udtager organerne prøver af bakteriefloraen, som den vises frem for immunforsvaret. Immunforsvaret afgør derefter, om det skal slå bakterierne ned eller lade dem være i fred.
Mange allergiske reaktioner ser ud til at stamme fra fejlkommunikation i denne del af immunforsvaret. Måske fordi immunforsvaret ikke har stiftet bekendtskab med nogle godartede bakterier før og laver en overreaktion på mødet med nye fremmedlegemer.
-Overreaktionen kan så udvikle sig til allergi, astma, eksem, diabetes og måske også en højeremodtagelighed over for angreb fra skadelige bakterier og virus generelt, siger Hanne Frøkjær.
Siden sin fremkomst har hygiejnehypotesen ikke bare sat sit aftryk på forskningsverden, den har også udstukket nogle retningslinjer for, hvordan vi bør leve fremover. Blandt andet, at vi ikke skal være så bange for snavs, skriver Videnskab.dk.
