Faste kan være en effektiv slankekur, mennesket er skabt til at undvære mad i lange perioder - og forskning viser endda, at faste skulle forebygge livsstilssygdomme.
Det mener blandt andet amerikanske Brad Pilon, der med bogen" Eat, stop, eat" har sat gang i debatten om faste. Han bruger fasten som et slanke- og sundhedsmiddel.
I bogen argumenterer Brad Pilon for, at man skal faste i perioder. Der er sundhedsmæssige fordele ved det, siger han, og mener at man sagtens kan passe arbejde, børn og træning ved siden af.
Også danske forskere er med på at fasten.
En af dem er Niels Møller, der er professor i eksperimentel medicin ved Aarhus Universitet, der i sidste uge deltog i P1 featuren, Uden Mad.
“Når urmennesket for mange år siden jagede vilde dyr, gravede rødder, plukkede bær m.v., så fik han ikke altid ram på sit bytte og måtte gå i seng uden mad. I dag taler man om fænomenet "grazing", at græsse, altså, at vi på alle tider af døgnet spiser”
Preben Vestergaard Hansen
- Vores gener er præcis de samme som for 10.000 år siden, og mennesket dengang fik ikke altid så meget mad, som vi gør nu. Derfor er det en del af vores arvemasse, at vi ikke skal spise hver dag, sagde Niels Møller bla. i programmet.
Tro eller viden
Men hvad er det, der sker, når man udsætter sin krop for faste? Lev Nu har spurgt kandidat i human ernæring, Preben Vestergaard Hansen, Professionhøjskolen Metropol, og han forklarer:
-Faste har været kendt gennem mange hundrede år i flere religioner. Faste er afholdelse fra føde og i nogle tilfælde drikke i kortere eller længere tid.
-I dag har dét at faste fået en ny dimension for mange: Nemlig troen på, at det er sundt ikke at spise evt. drikke i perioder. Man argumenterer for, at kroppen udskillelser affaldsstoffer - ja ligefrem bliver udrenset - man taler om faste som grundlaget for et godt vægttab, og ikke mindst at give mave-tarmsystemet en pause.
-Når argumentet går på, at fordøjelsessystemet udrenses og kroppen udskiller affaldsstoffer, så er der ingen dokumentation for, at det skulle være tilfældet. Men troen på, at faste virker rensende kan selvfølgelig have en betydning for den enkeltes egen sundhedsopfattelse.
Faste som kur
-Hvad angår overvægts- og fedmeproblemerne i Danmark og resten af verden, så kan dét at faste komme mere i spil og være velbegrundet. Når man faster, så indtages ingen energi, og overvægt udvikles jo netop, fordi der ikke er balance mellem energiindtag og energiforbrug.
-I moderne fedmeforskning, taler man om evolutionsteorien, som bygger på, at vores gener ikke har ændret sig gennem de sidste 10.000 år, og at det har været de individer, der har været bedst til at ophobe energi i form af fedt, som har overlevet.
- Hvis man fortsætter tankegangen, så skulle mange af de mennesker, som lever på jorden i dag, være særligt udstyret til at ophobe fedt på kroppen. Holder vi faste op mod denne tankegang, så kan der være fornuft i at faste i kortere perioder.
“Man må ikke glemme, at mange mennesker kan blive dårlige, hvis de ikke får mad umiddelbart efter de er stået op. Dem kan man selvfølgelig ikke anbefale at faste. Heller ikke børn, gravide og ammende, samt syge og ældre, hvor det er vigtigt, at de får tilstrækkeligt med energi og næringsstoffer i løbet af dagen.”
Preben Vestergaard Hansen
-Ud fra den evolutionsteoretiske udgangspunkt, så er mennesket skabt til at undvære mad i lange perioder. Men det er absolut de færreste danskere som må gå sultne i seng, som urmennesket ofte gjorde.
Seks om dagen
-Myndighederne anbefaler, at vi skal spise seks måltider om dagen, tre hovedmåltider og tre mellemmåltider, og et væsentligt argument er, at man fordeler energien over dagen, så blodsukkeret stabiliseres, og man ikke fristes til at spise usunde kalorieholdige produkter i løbet af dagen.
Både størrelsen, antallet og indholdet i måltiderne er til diskussion, og det er nærliggende at stille spørgsmålet, om antallet af måltider ikke også kan have indflydelse på det samlede kalorieregnskab.
Ovenstående taler for, at det kan være en god ide at man en gang imellem faster, blot man husker, at det ikke bør vare mere end et til to døgn, og at man sikrer sig at drikke rigeligt med vand.
Faste og forskning
Der findes noget forskning vedrørende faste, men som læge Britta Weyer, der også er en af eksperterne på Lev Nu forklarer, så skal der mere forskning til, før man kan sige noget med sikkerhed:
-Der er en del forskning med forskellige dyr (især mus og rotter), der dokumenterer, at kalorierestriktion under forskellige former forlænger livslængden, men de går generelt på kalorieindtag og i mindre grad på egentlige fasteperioder.
-Så er der nogle, der forsøger at afdække mekanismerne, som tyder på, at ændringer i niveauerne for nogle af vækst- og sulthormonerne, der spiller ind (bl.a. IGF-1). Disse ændringer ser ud til at påvirke cellernes stofskifte, så de, populært sagt, passer mere på sig selv.
- Det betyder bla., at ændringer i kosten - eller regulære fasteperioder - også har indflydelse på, hvilke af vores gener, der er mere eller mindre aktive (for eksempel nogle af dem, der gør cellerne bedre til at begrænse eller reparere skader). Også dét menes at være en del af forklaringen på den øgede livslængde hos de dyr, der spiser mindre.
Faste og ulykker
-Endelig er der studier, der går på ændringer i blodfedtværdier (kolesteroler, 'gode' og 'dårlige', triglycerider og den boldgade), som viser et fald i nogle af de komponenter, som bruges til at forudsige risiko for hjerte-kar-sygdomme. De er heller ikke entydige.
-Og til sidst er der også en del studier, som peger på øgede ulykkesfrekvenser under eksempelvis Ramadanen, forklarer Britta Weyer.
