Kig dig omkring på din arbejdsplads: Hvor mange af dine kolleger har en pose lakrids liggende på bordet ved siden af sig? Og kig i køkkenskabet hjemme hos stort set de fleste danske familier: Der ligger helt sikkert slik, kiks og chokolade et eller andet sted. Vi er blevet en nation af slikspisere.
Og hvor det før primært var familiens børn, der spiste slik, og kun om fredagen, så er det nu i lige så høj grad de voksne, der spiser det. Hele tiden.
- Vi kan tydeligt se en stigning i forbruget af slik de sidste 3-5 år, da slik i større omfang er blevet en del af hverdagens indtag, hvor det før var noget, man fik ved specielle lejligheder. Og vores målgruppe er klart også de voksne, siger Heidi Teschemacher, der er marketingschef i Cloetta, som blandt andet sælger mange typer løsvægt-slik og kendte poser som FamilieGuf og Lakridskonfekt.
- I dag spiser vi slik foran fjernsynet, ved computeren, til møder, hygge med venner, i biografen og så videre. Vi er stadig stærkt præget af weekendslik især i forhold til børn. Men voksne forbruger det i løbet af ugen. Og vi danskere er klart større forbrugere af slik end vores nabolande.
Vil selv vælge
Og det er især løsvægt-slik, som vi har kastet os over, tilføjer Heidi Teschemacher.
- Forbrugerne er blevet meget bevidste om, hvad de vil have. Slik er ikke bare slik. Altså: "Når jeg synder, skal det i hvert fald smage godt". Man kan se, at både biografer, tankstationer og efterhånden også de store supermarkeder slår sig op på løsvægt-slik til en god pris. Det er simpelthen en vare, der trækker kunder til, og det handler både om at kunne vælge lige nøjagtig den type slik, man godt kan lide, men muligheden for at købe nøjagtig den mængde, man vil. Fx kan man sige til sine børn, at de må få 10 stykker, eller 80 gram eller sådan noget i den stil.
Vi er sunde 80 procent af tiden
Madsociolog Jon Fuglsang fra Professionshøjskolen Metropol har også bidt mærke i, at vi er blevet en nation af slikspisere:
Er du blevet afhængig af slik og sukker og vil du gerne ud af din afhængighed, så find psykolog Henrik Tingleffs gode råd her
- Helt grundlæggende har danskerne en meget sød tand, og når vi spiser så meget slik, så handler det blandt andet om, at børn og unge har arvet en holdning fra deres forældre om, at hygge og slik er uløseligt forbundet.
- Men det er jo faktisk bemærkelsesværdigt, at tendensen dukker op i et samfund, hvor sundhed i øvrigt betyder mere og mere. Vi lever meget kontrolleret, men netop derfor giver vi os selv lov til at gå amok en gang imellem. Der er opstået en slags 80-20 kultur, hvor vi lever kontrolleret 80 procent af tiden, og så går vi amok 20 procent.
- Og så er der i øjeblikket to retninger inden for vores slikkultur: Enten er man til det eksklusive og køber en dyr Summerbird-flødebolle til 15-20 kroner. Men så køber man kun den ene. Dem spiser man ikke otte af. Eller også så vælger vi kvantitet og køber slik for 30-40-50 kroner.
Slik-paladser
Flere steder, og det er nok især i de store byer, er der opstået store bland-selv-mekkaer, med slik fra gulv til loft, som man selv blander og køber efter vægt. Og det tilskriver Jon Fuglsang netop det faktum, at det i dag i lige så høj grad er voksne, som jo sidder på pengene, der køber slik.
- Mange af de store slikbutikker ser mere eksklusive ud, nogle af dem er deciderede paladser med rød løber og fakler ved døren.
- Jeg tror, at disse slikbutikkers succes er, at de rider videre på den bølge, vi kendte, fra vi var små, hvor vi selv fik lov at være bestemmende væsener ved at udpege og sammensætte en pose slik henne hos købmanden. Der er stadig et særligt forhold til denne måde at købe slik, den er for mange en nærmest ceremoniel begivenhed, der leder tankerne hen til den begejstring vi havde, da vi var små.
