Scor billige point med mormor-mad

De gode gamle retter er kommer tilbage på middagsbordene. Og på Michelin-restauranterne.

Den gode gamle danske mad har fået en renæssance. Citronfromagen er prisbelønnet og går sin sejrsgang på de fine restauranter, og ny nordisk mad, som kort sagt er gamle danske råvarer tilsat et tvist, vinder indpas på middagsbordene.

Men hvorfor er det, at mormor-maden er kommet så stærkt igen?

- De fleste af os har gode minder om de gamle retter, som mormor lavede dem. Men de røg af menukortet i 1970'erne og 1980'erne, da de pludselig ikke længere var noget, der var hjemmelavet, men blev industrifremstillet. Og så glemte vi helt, hvordan man laver dem selv, siger madsociolog Jon Fuglsang fra Professionshøjskolen Metropol.

Scor gode billige point

Nu er de gamle retter så kommet ind i madbilledet igen, og det kan vi et langt stykke hen ad vejen takke de fancy kokke på de fine restauranter for.

- De genopfinder mange af de gamle retter og tilfører så deres eget særlige tvist - lakrids fx er blevet en meget populær smagsingrediens. Det spreder sig så til alle os andre, siger Jon Fuglsang.

- Og det er generelt en ganske god måde at score point på, hvis man som en del af gæstemaden kan sætte en hjemmelavet citronfromage på bordet. Det signalerer dannelse og historiebevidsthed at servere retter, som vores bedsteforældre lavede.

Spis kål

Citronhalvmånens genkomst er et billede på samme tendens. Et andet tegn er kålbølgen. DR har netop nu en udsendelsesrække om kålkællingerne, der rejser landet rundt for at udbrede kålens fortræffeligheder.

Og FDB Analyse har fundet frem til, at blomkål er danskernes foretrukne kål, mens rosenkål er den mindst foretrukne. FDB kan samtidig fortælle, at det primært er kvinderne og sønderjyderne, der holder af kål.

En del af krise-historien

Og du kan lige så godt gå i gang med at øve dig i de gode gamle retter - for det er ikke en tendens, der går over igen lige med det samme, spår madsociologen.

- Jeg tror, det er en tendens, der kommer til at vare et godt stykke tid. Og jeg tror, at krisen spiller en rolle i dyrkelsen af den gode gamle danske mad.

- Det er en del af krisefortællingen, at man bruger de råvarer, man har, og ikke køber en hel masse importerede råvarer. Men jeg tror samtidig også, at det vil finde sin balance, det er ikke alle produkter man kan genskabe historien bag. Og så skal man ikke underkende, at det rent faktisk også skal smage godt - det er ikke alle retter, der vil kunne genopfindes med et tvist. Mange af de gamle grød- og vællingretter har jeg fx svært ved at se for mig få en renæssance.

  • Print
  • Del artiklen: