Det kan være svært at gennemskue, hvor mange kalorier, der er i vores madvarer. Blandt andet fordi mange fødevarer i virkeligheden giver meget færre kalorier, end varedeklarationen angiver.
Sådan skriver Sportsmagasinet Activ Træning, der har kigget nærmere på dét, de kalder for fire forhenværende kalorie-skurke. Bladet skriver blandt andet:
Mandler og alle andre nødder i hel form:
Der optages mange flere kalorier, hvis nødderne indtages som smørepålæg.
Fuldkornsrugbrød med kerner:
De fede kerner får brødet til at bonne fælt ud på varedeklarationen, men kernerne optages ikke, så brødet bidrager med væsentlig færre kalorier end angivet.
Majs:
Majs betragtes som lidt af en kaloriebombe blandt grøntsager. Men majsene er så grove, at ikke alle plantens kalorier optages.
Fede mælkeprodukter:
De er udskældte blandt slankeguruer, men kalken i mælken binder noget af fedtet, så ikke det hele
Preben vestergaard Hansen, der er kandidat i human ernæring fra Professionhøjskolen Metropol, er dykket ned i de fire fødevarer for at se på, om der er mening med galskaben, er de fire fødevarer i virkeligheden ikke så slemme, som der står på varedeklarationen?
Mandler og alle andre nødder
-Når man indtager energi, så optager man ikke 100 procent. Forsøg har vist, at fedt optages med ca. 95 procent, kulhydrat med 97 procent (afhængighed af fiberindholdet) og protein med 92 procent ved en blandet almindelig kost.
- Altså når man spiser et måltid, så vil ca. 95 procent af det fedt, man spiser, optages. Fordøjelsen er derfor effektiv og om man spiser nødder eller smørepålæg, så vil man optage lige meget fedt og dermed energi fra fedt.
Nødder indeholder fra 40-60 gram fedt/100 gram nødder, så de er kalorietætte, selv om de er sunde. Derfor anbefaler Fødevarestyrelsen også, at man ikke bør spise mere end ca. 30 gram om dagen.
Fuldkornsrugbrød med kerner.
-I et forsøg på Institut for Human Ernæring på Landbohøjskolen viste det sig, at fedtet fra solsikkekerner og især hørfrø i kernerugbrød ikke bliver optaget i særlig høj grad - og når fedtet ikke optages, kan det heller ikke fede. Om det forholder sig på samme måde med andre frø og kerner, har man endnu ikke undersøgt.
-Så når energien (fedtet) fra kerner tæller med i kalorieregnskabet på brødet, så er det delvist rigtigt, at der er mindre energi i brødet, fordi kernerne ikke nedbrydes og optages. Men mængden af kerner i brødet er ikke så stort, så der vil ikke være tale om en væsentlig kaloriereduktion.
-Taler man om kornkernerne (rug og hvedekerner), så nedbrydes de og kalorierne optages efterfølgende. Så det er kun kalorierne fra solsikkekerner og hørfrø som ikke optages.
Majs
-Majskolbe indeholder ca. 100 kalorier pr. 100 gram. Hvidkål indeholder ca. 30 kalorier pr. 100 gram. Så sammenlignet med andre grøntsager indeholder majs flere kalorier. Det skal dog ses i forhold til myndighedernes råd om at spise 600 gram frugt og grønt hver dag. Her indgår majs selvfølgelig også, og en gylden regel er, at man skal variere sit indtag.
-Så selv om der er flere kalorier i majs end for eksempel hvidkål, så er majs ikke nogen kaloriebombe.
-Nogle gange kan man godt have lidt sværere ved at fordøje majs, og det er ikke ualmindeligt, at der kan være lidt ufordøjet majs i afføringen dagen efter. Men det er ganske lidt og uden betydning.
Fede mælkeprodukter:
De er udskældte blandt slankeguruer, men kalken i mælken binder noget af fedtet, så ikke det hele optages. Produkterne skal dog stadig spises i moderate mængder.
-Kalken i mælken har evnen til at binde noget fedt. Kalk og fedt 'klistres' ganske enkelt sammen til en uopløselig masse, som fordøjelsesenzymerne ikke kan angribe og nedbryde. Herved kommer der fedt ud med afføringen. Men det er stadig kun få gram, der er tale om hver dag.
-I den forbindelse råder myndighederne os til at spare på fedtet, især fra kød og mejeriprodukter, som det ene af de 8 kost lyder. Når det kommer til mælk, så bør man altså vælge minimælk eller skummetmælk med et meget lavt fedtindhold men stadig med et højt kalkindhold.
-Årsagen til at man skal spare på mælkefedtet er ikke kun for at spare på nogle kalorier, men også fordi, at noget af fedtet fra mælkeprodukter (mættet fedt) kan medvirke til at udvikle åreforkalkning og risiko for hjerte- og karsygdomme.
-Så fede mælkeprodukter skal man spare på, selv om lidt af fedtet bindes til kalken og ikke udnyttes.
