Du kender det sikkert godt: Hvis du har tid og overskud, så får du skrevet huskesedler og bliver i stand til at købe fornutigt ind, så dine indkøb kan holde hele ugen. Samtidig sparer du også tid og penge, så alt i alt en rigtig god ting.
Men hvorfor er det så, at det kun er, når du har overskud til det, at du bliver i stand til at købe fornuftigt ind, og kan man ved lette kneb lære sig selv til at blive god til at købe mere holistisk ind? DR Sundhed har bedt kandidat i human ernæring, Preben Vestergaard Hansen om nogle gode råd til, hvordan man bygger sit lager op på køkkenfronten.
Preben Vestergaard Hansen er kandidat i human ernæring og husholdningsvidenskab på Professionshøjskolen Metropol.Han har altid interesseret sig for mad og sundhed og har gennem 24 år undervist og formidlet om ernæring og sundhed. Preben er også en aktiv debattør, når det drejer sig om mærkesager som mærkning af- og markedsføring af fødevarer.
Du kan Spørge Preben om alt, hvad der har med kost og ernæring at gøre.
Preben Vestergaard Hansen foreslår:
Køb discount, disse varer er ofte lige så sunde som de dyre udgaver. Begynd eksempelvis med at bygge dine basisvarer op med discount:
-Olier(raps-oliven)
-Bayerske pølser
-Marmelade
-Flåede Tomater
-Tun på dåse, ost, torskerovn, makrel, muslinger, sardiner
-Bacon
-Havregryn
-Vin
-Kartofler
-Kildevand
-Frugt og grønt
-rød, ris, gryn, mel, pasta
-Krydderier, pesto, pasta, tomatsauce på glas, fl. Tomater, bouillonterninger, ketchup,, sennep, koncentreret tomatpuré.
-Knækbrød, mysli
-Frosne grøntsager
-Robuste grøntsager: Løg, hvidløg, kartofler, gulerødder
Og så er det en god idé at være forberdt, når du skal handle. Skriv huskeseddel og gå frem efter den og undgå så vidt muligt impulskøb i løbet af ugen.
Køb efter behov
Når du har bygget dit basislager op, så skal du gå efter at købe ind efter behov. Lad dig ikke lokke af tilbud på storkøb i størrelse XXL.
Ofte køber vi bare fordi det er på tilbud. Gå efter de tilbudsvarer som du har behov for.Storindkøb af letfordærvelige fødevarer øger risikoen for at noget bliver for gammelt og man smider væk.
Brug fryseren
En fryser er en god ting at bruge til opbevaring. Men husk at frostvarerne også kan blive for gamle: Holdbarheden for kød er et halvt år. Fisk er tre måneder. Grøntsager kan holde sig et årSkriv ned hvad der ligger i fryseren med angivelse af dato og mængde.
Opbevaring
Opbevar frugt og grøntsager hver for sig. Ellers modnes de hurtigere. Opbevar dem køligt og gerne mørkt. Lad være med at pakke det ind i tætte plastikpose, så kan det ikke ånde.
Pålæg
Køb ikke afskåret pålæg. Køb hellere hele pølser og skær selv pålægget ud. Eller køb en hel svinekam og skær den ud til koteletter eller oksekød til bøffer. Se efter kiloprisen på varen.Læs varedeklarationen. Og datomærk når du har åbnet pakken så du ved hvor længe det er holdbart til.
Flere gode spareråd
-Kog ikke mere end du har behov for (fx ris, pasta, kartofler m.v.)
-Planlæg din aftensmad så der også er til pålæg dagen efter.
-Én rugbrødsdag med frisk pålæg og grønt er også godt.
-Alt frugt og grønt er sundt, men det grove fylder mere.
-Se efter varens kvalitet og evt datomærkning når du køber ind.Så holder fødevarerne sig længere.
-Køb hele brød-skær ud i passende skiver, så du kan fryse resten ned.