Det kan være svært at få samling på tropperne om morgenen og sørge for, at hele familien kommer af sted i god tid. Men der er råd at hente. Læs med og se, hvad du kan gøre.
Sådan skriver Fagbladet 3 F, der har talt med familiecoach Berit Ellehammer-Ronthov, som netop hjælper forældre med at finde større glæde i hverdagen - både med job og med familien. Her er hendes gode råd til en morgenstund uden stress:
Hop i førertrøjen
- Sørg for, at det praktiske er på plads, inden du vækker børnene. Det betyder, at du har været i bad, morgenmaden er sat frem, tøjet lagt frem, skoletaskerne pakket og madpakkerne er smurt, siger Berit Ellehammer-Ronthov.
Stil uret en time tilbage
- Stå op i så god tid, at I kan sidde sammen og spise morgenmad uden at jage, påpeger familiecoachen.
Læs også Tv-lægens råd til at møde frisk på job - Fagbladet 3F
Sæt tid af til at komme ud af døren
- Sørg for, at der er tid til at komme ud af døren i børnetempo.
Få hjælp fra tv'et
- Små børn, som vågner tidligt, kan sættes foran tv'et, mens de voksne og større børn ordner det praktiske, forklarer Berit Ellehammer-Ronthov.