Så slår vi håret ud

Hår er noget vi eksperimenterer med som helt unge, men senere i livet lægger vi os fast på den model, som vi holder ved resten af vores liv. Med mindre vi bliver skilt, for så kan vi godt finde på at slå håret ud igen.

Håret er forskelligt - alt efter hvor i landet du bor, og der er stor forskel på, hvordan håret skal se ud, hvis du bor i provinsen - eller hvis du bor i landets større byer. Og for hårmode gælder der i bund og grund det samme som for al anden mode: Den skifter hele tiden, og der vil hele tiden komme modtrends.

Det forklarer livsstilsekspert Anne Glad, som vi bla. kender fra DR 1 programmet Kender du typen? Hun forklarer videre om hårmode gennem tiderne:

Anne Glad

Anne Glad er strategisk direktør i reklamebureauet Envision, og så er hun en af de populære eksperter i DR1 programmet "Kender du typen?".

-I 70erne så vi eksempelvis, at det vilde, naturlige, utæmmede look med langt hår - og vildtvoksende kønsbehåring iøvrigt - var meget populært.

-I 80erne skulle håret så være kort, stramt og stilet - med masser af mousse og gelé. Kvinder og mænd nærmede sig hinanden, der var ikke stor forskel på kønnenes udtryk. Vi dyrkede et unisex-udtryk, kvinderne eksperimenterede med det maskuline, kort klip og skulderpuder, og mændende eksperimenterede med deres feminine sider med bla. masser af gelé i håret.

Hippie flirt

-I begyndelsen af 90erne vendte vi tilbage til naturligheden hos mænd og kvinder - inspireret af grunge, U2 og flirten med den folkloristiske hippietid i moden.

-Lige nu er det langt hår og det naturlige look, der er inde i varmen hos kvinderne, men tag ikke fejl - det kan sagtens være farvet i dyre domme, selvom man tilstræber naturlighed. Der er igen blevet tydelig forskel på kønnene, for kvinder er det blevet ok at være langhårede - også selvom man er over 45 år. Kvinder har fået ligestilling - vi har ikke behov for at ligne mænd i vores udtryk, for vi kan alt, vil alt, og vi gør det! Vi står gerne ved det feminine - bla. vist ved det lange hår, som også godt må være gråt - bare det er velplejet.

Sexet gråt hår

Det grå hår er ifølge Anne Glad symbol på, at modenhed er blevet sexet og moderne - hvor vi før dyrkede ungdommen, så oplever vi i disse år, at erfaring og viden tæller.

- Det er blandt andet ikoner som frisør Gunbritt, der med sit lange, velplejede grå hår har været en af eksponenterne for den trend. Men også i moden ser vi modne designere - som Vivienne Westwood, Sonia Rykiel og Karl Lagerfeld, der designer tøj til bla. H&M.

“Det grå hår er symbol på, at modenhed er blevet sexet og moderne - hvor vi før dyrkede ungdommen, så oplever vi i disse år, at erfaring tæller.”

Anne Glad

-Trenden i disse år siger også, at farver er ok - så længe striberne laves, så de ser naturlige ud.I dag er der også tydelig forskel på mænd og kvinders hår: Mændene eksperimenterer i disse år meget med skæg - i mange storbyer er det nærmest blevet mainstream med overskæg, det oplever du derimod ikke i provinsen for tiden. Til gengæld ser vi ikke mange langhårede mænd i disse år, men mange fuldskæg - måske fordi mændene har brug for at genfinde deres maskulinitet og vil gøre oprør mod en opvækst, hvor de har været omgivet af mange kvinder.

-Selvom skæg er in i disse år, så er det ikke det lange marathonskæg, vi ser - men mere det velplejede, lidt pudsige skæg - eller sagt på anden måde: Hercule Porot er in.

En frisure for livet

-Langt de fleste af os eksperimenterer med hår og udtryk i vores unge år, men når vi bliver ældre - får uddannelse, stifter familie og slår rødder - så har vi også fundet en identitet, der passer til os, forklarer Anne Glad.

- Så har vi fundet den frisure, og det er som regel en korthårs frisure - der passer til os, og for langt de fleste af os, så vil vi beholde den frisure resten af vores liv, med små variationer undervejs.

- Kun hvis vi oplever skift i tilværelsen, en skilsmisse eller når børnene flytter hjemmefra, så ser man, at folk kan finde på at eksperimentere lidt igen, men det store flertal holder fast i den frisure, som de engang besluttede sig for.

  • Print
  • Del artiklen: