preload loader
Fedme, fede børn, barn, fedt, deller, tyk

Tykke børn bliver ofte valgt fra af de andre børn. Det bør skolen gøre noget ved, mener forsker.

Foto: Colourbox © Colourbox

 

Skrevet af: 

 

Børn vil ikke have tykke venner

03. mar. 2011 13.12 Indland

Børn helt ned til fem år vil ikke have tykke venner. Børnene mener ikke, at de tykke børn er lige så gode legekammerater som børn, der har normal vægt.  

Det viser de seneste forsknings-resultater, der endnu ikke er offentliggjort. Det skriver metroXpress.

Ingen tykke kammerater

- Børn gider ikke at have overvægtige venner. Der skal være en god grund, før man bliver kammerat med én, der er tyk. Det kan for eksempel være en fælles interesse som at spille computer-spil. Men umiddelbart vælger børnenene de tykke fra. 

Det siger Karen Wistoft, der er lektor ved Danmarks Pædagogiske Universitet. Hun har gennem seks år forsket i, hvordan man fremmer børnenes mentale og sociale sundhed.

Dårlig fysik

Der er især én grund til, at tykke børn vælges fra. Børn vælger nemlig venner, der har de samme fysiske muligheder som dem selv. Og her kan de overvægtige børn have svært ved at følge med.

- De kan ikke svømme, løbe eller hoppe lige så langt eller højt som de andre. Og det er noget af det, som børnene selv er aller mest kede af, siger Karen Wistoft.

Lavt selvværd og isolation

Det gør ondt, når man bliver valgt fra af de andre børn. Og Karen Wistofts forskning viser da også, at de overvægtige børn ofte isolerer sig. De har også et lavere selvværd end de andre børn.

Derfor mener Karen Wistoft, at lærerne skal arbejde med børnene, så de får et mere nuanceret syn på overvægt.

Skabe et bedre miljø

Det er Dorte Lange ikke helt enig i. Hun er formand for Skole- og Uddannelsespolitisk udvalg i Danmarks Lærerforening. Og hun mener, at man skal sætte ind på en anden front. 

- Det handler i stedet om at skabe et miljø, hvor alle er lige meget værd. Og det  ligger lærerne meget på sinde. For vi ved, at når vi har et godt miljø i klassen, så lærer man simpelthen mere. Det siger Dorte Lange til metroXpress.

Send eller anbefal link

 

Kontakt biblioteksvagten

Har du spørgsmål til det, du har læst?

 

Billedserie: Tyskerne fejrer deres verdensmestre

Billedserie: Tyskerne fejrer deres verdensmestre

De tyske verdensmeste i fodbold er kommet hjem. Se billederne her.

 

Tema: Ordblindhed

Tema: Ordblindhed

Syv procent af danskerne opfatter sig selv som ordblinde. Men der er hjælp at hente, hvis man har problemer med at læse og skrive.

 

Ugens quiz

Ugens quiz

Har du fulgt med i sidste uges nyheder? Test din viden i Ligetils nyhedsquiz.

 

RSS-feed med Ligetils nyheder

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Ligetil > Dagens_fokus > Indland

© Copyright DR 2014. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.