preload loader
CS Joachim B. Olsen

Joachim B. Olsen bliver kritiseret for at sove på Christiansborg. Han er imod en ordning, som giver folketingsmedlemmer mulighed for to boliger.

 

Skrevet af: 

 

Joachim B. Olsen sover på kontoret

25. apr. 2012 09.50 Indland

I september blev Joachim B. Olsen fra Liberal Alliance valgt ind i Folketinget.

Han bor i Aarhus. Derfor har han tit overnattet på sit kontor på Christiansborg, når det blev sent.

Men det vækker vrede både hos Folketingets sikkerhedschef og hos andre partier.

Får fradrag i skat

For når politikerne bor langt fra København, får de et særligt skattefradrag.

Det er fordi, de er nødt til at have to boliger.

- Medlemmerne får økonomisk kompensation for dobbelt husførelse. De penge skal netop bruges på husleje.

Det siger Folketingets sikkerhedschef Kim H. Pedersen til Jyllands-Posten.

Han har fortalt de nye medlemmer af Folketinget, at de ikke må sove på kontoret.

Det går ikke

Dansk Folkepartis Søren Espersen er også kritisk.

- Det går slet ikke. Vi kan ikke have folk til at ligge og sove på kontorerne, siger han.

Også de radikales Marianne Jelved vil have orden i tingene.

- Vi må altså have rimelige og ordnede forhold. Man må ikke sove på sit kontor, siger hun til avisen.

Imod fradrag

Joachim B. Olsen mener ikke, at politikere skal have mulighed for at have to boliger, selv om de bor langt væk.

- Det er symbolet på, at vi bor i et samfund, hvor vi betaler for meget i skat, mens politikerne til gengæld definerer vores behov og indretter vores liv.

Det har han tidligere sagt. 

Flytter til København

Nu er det dog slut med at sove på kontoret.

For Joachim B. Olsen overtager den 1. maj et hus i København. Og så flytter han fra Aarhus.

Send eller anbefal link

 

Kontakt biblioteksvagten

Har du spørgsmål til det, du har læst?

 

Tema: Ordblindhed

Tema: Ordblindhed

Syv procent af danskerne opfatter sig selv som ordblinde. Men der er hjælp at hente, hvis man har problemer med at læse og skrive.

 

Billedserie: Så vildt var regnvejret i København

Billedserie: Så vildt var regnvejret i København

De festglade københavnere fik sig lidt af en overraskelse, da Hovedstaden i nat stod under vand, efter et voldsomt skybrud.

 

Ugens quiz

Ugens quiz

Hvem blev ny leder af Radikal Venstre? Hvorfor må skolebørn ikke besøge en svinefarm mere? Test din viden om nyhederne her.

 

RSS-feed med Ligetils nyheder

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Ligetil > Dagens_fokus > Indland > 2012

© Copyright DR 2014. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.