preload loader
Shin drawing

Shin Dong-Hyuk har tegnet, hvordan han som dreng blev torturet i en nordkoreansk fangelejr.

 

Hundred-tusinde i dødslejre i Nordkorea

07. sep. 2012 14.16 Udland

Mellem 135.000 og måske op til 200.000 personer sidder fanget i Nordkoreas store fangelejre.

Der er lige nu seks lejre. De ligger i øde dale omgivet af bjerge på store områder omgivet af elektriske hegn.

Nogle lejre er værre end andre. Lejr 14 har ry for at være den værste og mest sikre. Fra den er der ingen anden udvej end døden.

Benægter lejre

Nordkoreas regering nægter, at lejrene overhovedet findes. Det fortæller Blaine Harden.

Han er journalist og har skrevet bogen 'Flugten fra Camp 14' om 28-årige Shin Dong-hyuk. Bogen er lige udkommet på dansk.

Han er den eneste person, der er flygtet fra Camp 14. Og den eneste som er født i en lejr, som nogensinde er sluppet fri.

- Det, der er helt enestående ved Nordkorea, er, at deres ønske og evne til at være grusomme over for deres egen befolkning ikke ser ud til at have nogen grænse, siger Blaine Harden.

Skræmmer livet af befolkningen

Lejrene er vigtige for at de nordkoreanske leder kan beholde magten.

- Lejrene har to formål. De fjerner de få personer, som kritiserer regeringen, eller som bliver opfattet som fjender af staten.

- Og de skræmmer livet af resten af befolkningen og sikrer, at der ikke er noget som kan blive til det, vi så under det arabiske forår.

Det siger Blaine Harden.

Straffet i tre generationer

I 1972 indførte Nordkoreas første præsident Kim Il Sung en lov, der straffer "klassefjender" i tre generationer.

Derfor er det ikke en undskyldning at være barn. Eller uskyldig. Har din bedstemor gjort noget forket mod staten, så har du også.

Sådan som det skete med Shin Dong-Hyuk.

Send eller anbefal link

 

Kontakt biblioteksvagten

Har du spørgsmål til det, du har læst?

 

Tema: Danmarks Indsamling 2013

Tema: Danmarks Indsamling 2013

Hele Danmark samler penge ind til 12 udvalgte projekter i Afrika. Det store tv-show bliver sendt fredag den 8. februar fra klokken 19.00 på DR1.

 

BILLEDSERIE: Nigeria afrikanske fodboldmestre

BILLEDSERIE: Nigeria afrikanske fodboldmestre

Søndag vandt Nigeria det afrikanske mesterskab i fodbold. Det blev fejret – både på stadion i Johannesburg – og hjemme i Nigeria.

 

Ugens quiz

Ugens quiz

Har du styr på, hvad der er sket i ugens løb? I ugens quiz skal du blandt andet vide noget om populære tv-programmer og asteroider.

 

Gæt et citat

Kan du gætte citatet, og kender du historien bag det? Prøv citat-puslespillet på DRs hjemmeside med letlæste nyheder - dr.dk/ligetil.

 

Få ligetils nyheder som RSS-feed
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Ligetil > Dagens_fokus > Udland > 2012

© Copyright DR 2013. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.