preload loader
EU

EU-landenes ledere diskuterer på et topmøde, hvor mange penge EU må bruge frem til 2020. Læs om Danmarks krav.

Foto: BERTRAND LANGLOIS

 

Redigeret af: Ligetil

 

Fakta om de danske krav til EU

08. feb. 2013 15.32 Udland


EU-landenes ledere diskuterer på et topmøde, hvor mange penge EU må bruge frem til 2020.

Den danske statsminister Helle Thorning-Schmidt (Socialdemokraterne) kræver, at Danmark får en rabat på en milliard kroner på medlemskabet af EU.

Fem lande får rabat

Fem lande får allerede rabat, fordi de betaler meget mere ind til EU-kassen, end de får tilbage igen. Det kan for eksempel være tilskud til landmænd og fattige regioner.

De fem lande siger, at deres "underskud" på medlemskabet er meget stort.

Siden 2000 er Danmarks "underskud" på EU-medlemskabet vokset kraftigt. Derfor vil Danmark også have en rabat.

Danmark: EU skal spare

Den økonomiske krise har fået mange lande til at skære ned på de nationale budgetter.

Og når medlemslandene skal spare, så skal EU også bruge færre penge.

Det mener den danske regering. 

Flere lande støtter Danmarks krav om, at EU skal spare. Det er lande, som betaler mere til EU, end de får tilbage.

Landene er Storbritannien, Holland, Sverige, Finland og Tyskland.

Syd er imod Nord

Men flere lande i Central- og Sydeuropa er imod spareplanerne. 

De får mere ud af EU, end de betaler for at være medlem af unionen.

Og hvis der kommer færre penge i EU's fælles pengekasse, risikerer de at få mindre økonomisk støtte.

Landene får blandt andet penge til at bygge motorveje og til at støtte deres landbrug.

Denne gruppe inkluderer blandt andre Polen, Ungarn, Spanien og Grækenland. 

Send eller anbefal link

 

Kontakt biblioteksvagten

Har du spørgsmål til det, du har læst?

 

Tema: Danmarks Indsamling 2013

Tema: Danmarks Indsamling 2013

Hele Danmark samler penge ind til 12 udvalgte projekter i Afrika. Det store tv-show bliver sendt fredag den 8. februar fra klokken 19.00 på DR1.

 

BILLEDSERIE: Nigeria afrikanske fodboldmestre

BILLEDSERIE: Nigeria afrikanske fodboldmestre

Søndag vandt Nigeria det afrikanske mesterskab i fodbold. Det blev fejret – både på stadion i Johannesburg – og hjemme i Nigeria.

 

Ugens quiz

Ugens quiz

Har du styr på, hvad der er sket i ugens løb? I ugens quiz skal du blandt andet vide noget om populære tv-programmer og asteroider.

 

Gæt et citat

Kan du gætte citatet, og kender du historien bag det? Prøv citat-puslespillet på DRs hjemmeside med letlæste nyheder - dr.dk/ligetil.

 

Få ligetils nyheder som RSS-feed
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Ligetil > Dagens_fokus > Udland

© Copyright DR 2013. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.