preload loader
bannerspot det arabiske forår

Glade soldater i Sirte, Foto: Ahmad Rubaye, Scanpix

Gaddafi er død

20. okt. 2011 14:47Tema

Libyens diktator og leder gennem mange år er død torsdag. Libyens overgangs-råd fortæller, at Muammar Gaddafi blev fanget i sin fødeby Sirte. Han blev såret, og siden døde han af sine sår. De sidste Gaddafi-folk i byen er dræbt eller på flugt. I de seneste måneder har kampene bølget frem og tilbage mellem Gaddafis folk og oprørene, efter at oprørene indtog Libyens hovedstad Tripoli i august. - Tidligere på året blev de gamle magthavere i Tunesien og Egypten væltet.

 
 

Oprøret

Det begyndte i Tunesien i december 2010, da en ung mand satte ild til sig selv. Siden har oprøret spredt sig i Mellemøsten.

I januar måtte Tunesiens præsident Ben Ali flygte ud af landet.

I februar blev Egyptens præsident Hosni Mubarak tvunget fra magten.

I august indtog Libyens oprørere hovedstaden Tripoli, og den 20. oktober blev Muammar Gaddafi dræbt.

I Syrien, Yemen og Bahrain ulmer oprøret stadig.

   

Folket gør oprør

4. apr. 2011 13:44Tema

I flere lande i Mellemøsten gør befolkningen oprør mod landets ledere. Mange af dem er diktatorer, som har siddet på magten i 30-40 år eller mere. De er upopulære og korrupte. Og nu skal de væk, lyder budskabet fra folket. Få et overblik over de enkelte lande ved at klikke på DRs kort.

 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Ligetil > Tema > Det_arabiske_foraar

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.