preload loader
Tyrkiet

Der bliver snart sat gang i salg af tyrkiske ferielejligheder til udlændinge igen. Der har været sat en stopper for udskrivelse af skøder, men nu mangler kun præsidentens endelige underskrift før danskerne igen kan købe ejendomme i Tyrkiet.

 

Tyrkiske ferieboliger snart på banen igen

02. jan. 2006 16.49 Penge Opdat.: 02. jan. 2006 16.50

Købere og ejendomsmæglere står på spring til på ny at kaste sig over det tyrkiske boligmarked, efter at ny skødelov er tæt på endelig godkendelse. Kun præsidentens formelle godkendelse mangler, før usikkerheden om det tyrkiske boligmarked er ovre. Danske aktører, der agerer på det tyrkiske boligmarked, er klar til at tage fat, hvor de slap i sommer.

Skødeudskrivelsen supenderet
Udstedelsen af skøder til udlændinge blev suspenderet af den tyrkiske højesteret i sommeren sidste år, mens man ventede på lovforslaget, der skulle skabe klare linjer for udlændinges køb af jord og ejendom. Det har ladet vente på sig. Men lige før nytår godkendte det tyrkiske parlament forslaget, og nu mangler kun præsident Ahmet Necdet Sezers underskrift. Det vil dog være stærkt overraskende, hvis præsidenten vender tommelfingeren nedad og kaster forslaget tilbage til parlamentet, vurderer advokat Bjarne L. Ditlevsen, fra Advodan i Vojens.

- Jeg forventer, at loven er fuldstændig på plads i den første eller anden uge af januar, siger han til Ritzau.

Mange på spring
Bjarne L. Ditlevsen, der har specialiseret sig i det tyrkiske boligmarked, vurderer, at mange købere har gået og ventet på, at loven skulle falde på plads, og nu står på spring til at købe ejendom i Tyrkiet. Godkendelsen vil også komme mange købere, der har gået og ventet på at få et skøde udstedt, til gode.

Desuden har mange mæglere og agenter gået og ventet på, at usikkerheden skulle være ovre, og de er nu klar til at sætte det store markedsføringsapparat i gang for at gøre danskerne opmærksomme på Tyrkiets fortræffeligheder.

Markedsføringen ligger klar
I de to agentvirksomheder Callisto Real Estate og Sunshineworld.dk, der begge lever af at skabe kontakt mellem interesserede købere i Danmark og tyrkiske ejendomsmæglere, er markedsføringskanonerne klar til affyring.

- Vi har ventet i lang tid på det her. Vi er klar til at skrue helt op for vores markedsføring udadtil, når det står klart, at det er godkendt, siger direktør og indehaver af Callisto Real Estate, Torben Nielsen.

Ikke helt så euforisk
Han tror dog ikke på, at der kommer samme eufori omkring det tyrkiske ferieboligmarked som tidligere.

- Det var også næsten for meget. Mange folk handlede næsten med hovedet under armen og var jo taknemmelige, bare de fik en eller anden bolig dernede, siger Torben Nielsen.

Send eller anbefal link

 

DF: Illegale hjemløse skal hjem nu

(23:46)

Debatten spidser til om de udenlandske hjemløse, der ikke har et sted at overnatte i kulden. Dansk Folkeparti kræver, at de bliver sendt hjem nu.

 

Egypten: 12 dræbt i voldsomme uroligheder

(22:49)

På bare tre døgn er 12 mennesker blevet dræbt og over 1500 er såret efter nye sammenstød mellem sikkerhedsstyrker og demonstranter.

 

Søvndal: Strammere sanktioner mod Syrien

(23:25)

Rusland og Kina levede ikke op til sit internationale ansvar, lyder kritikken fra den danske udenrigsminister.

 

Nyheder på SMS

Få DRs breaking news på SMS. Skriv DR NY2 på din mobil og send til 1212

 

Nyhedsbreve

Få DRs nyheder leveret direkte i din mailboks. Vælg mellem nyheder eller pengenyheder.

 

Facebook og Twitter

Bliv fan af DRs programmer og få udvalgte nyheder på Facebook og Twitter

 
På dr.dk/nyheder lige nu Nyhedsansvarlig:
Nyhedsvagt:
 

TV- og radio

Seneste nyheder / penge

 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Penge

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.